Entreprenør Peter B. Johansen søger en ny medarbejder til kontoret, hvor der arbejdes med en række ting, som forretningen beskæftiger sig med. Kontoret er bindeleddet til forretningens kunder, samt til de udførende medarbejdere hos Entreprenør P. Johansen på Græshedevej 180 ved Hjørring.
– Firmaet beskæftiger i dag velkvalificerede medarbejdere, hvoraf hovedparten opererer i marken med de mange forskelligartede opgaver vi løser i alle skalaens størrelser. Vi råder over veluddannede, engagerede og dygtige medarbejdere, og vi har en opdateret, velholdt maskinpark samt lastbiler til landevejstransport. Vi anvender og udlejer også containere, fortæller indehaver og direktør Peter B. Johansen.
Firmaet er endvidere autoriseret kloakmester og beskæftiger sig hovedsageligt med alt traditionelt entrenørarbejde, som udgør hovedparten af aktiviteterne og har desuden oparbejdet erfaring og viden om nedbrydningsarbejde.
– Vi forestiller os en medarbejder, som har branchekendskab og som blandt andet også kan beregne tilbud på udbudte arbejder. Markedsføring og præsentation af firmaet og kontakt til kunder og udbydere vil ligeledes være en naturlig del af opgavekomplekset, uddyber Peter B. Johansen.
Firmaet lægger vægt på at udføre opgaverne i god kvalitet og til aftalt tid, ligesom dialog med kunden under processen er en del af vores vedtagne værdier. Ambitionen er ud over en stærk og god kundekontakt også at udvikle og vækste virksomheden de kommende år, så firmaet kan håndtere lidt flere og større opgaver.
– Vi vægter en god tone mellem alle i firmaet og prioriterer seriøsitet, men på den anden side også humør, slutter Peter B. Johansen.
Har dette fanget din interesse så giv direktør Peter B. Johansen på nummer 2334 9755 eller send ham en ansøgning pr. mail til info@entreprenor-johansen.dk