Du kan stadig nå at tilmelde dig denne skønne aften, hvor vi hylder foråret og fællessangen og lytter til smukke toner fra Vrejlev-Hæstrups Kirkekor.
Tirsdag den 19. marts kl. 19-21 inviterer Støtteforeningen Kornets Hus til sangaften i forårets tegn.
Blomsterne springer ud, solen titter frem og det bliver varmere. Det vil vi gerne synge om, når vi går på opdagelse i Højskolesangbogens skønne sange om, hvad foråret byder på.
Foråret synges ind sammen med Vrejlev-Hæstrup kirkekor. Vi veksler mellem at synge fællessange og lytte til koret, og aftenen byder på både kendte og nye sange.
Der er også et par musikalske indslag fra to af korets medlemmer; kirkesangerne Jeanet og Rune Møller Nielsen, der begge har flere års erfaring med solosang, kor og teater.
Glæd dig til en herlig aften, hvor alles sangglæde kan folde sig ud.
Billetter koster 100 kr. for medlemmer af foreningen og 150 kr. for ikke medlemmer. Begge priser er inkl. kaffe og kage.