Oplevelses- og madkulturhus Kornets Hus syd for Hjørring byder den nye direktør fra i dag, Rikke Ejsenhardt, velkommen med disse ord:
– Byd velkommen til vores nye direktør, Rikke Ejsenhardt, der overtager ledelsen i Kornets Hus den 1. september 2025.
– Rikke bringer solid erfaring med sig inden for oplevelser, events og turisme, og hun kan blandt andet skrive hoteldirektør samt event- og aktivitetschef i Hjørring Handel, nu Hjørring Alliancen, på cv’et.
– Rikke er også indfødt vendelbo og stærkt lokalt forankret med et omfattende netværk blandt både lokale og nationale aktører.
– Vi kunne vist ikke ønske os en bedre profil til at lede vores dejlige oplevelses- og madkulturhus helt herude mellem mark og himmel midt i Vendsyssel.
– Velkommen, Rikke. Vi glæder os til at byde dig indenfor i kornets forunderlige verden.
NordsøPosten byder også Rikke Ejsenhardt velkommen.
Du kan se meget mere om Kornets Hus.


