På søndag den den 14. august kl. 10 til 16 afvikles som tidligere omtalt årets høstdag på Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg.
Hvis du denne dag besøger kornværkstedet, kan du bl.a. møde nogle af Kornets Hus’ dygtige formidlere. De kommer nemlig på besøg med ”Kornkaravanen”, der er en lille udgave af Kornets Hus på hjul.
Her kan du få et indblik i kornets historie gennem smag, leg og læring. I Kornværkstedet kan du desuden se, hvordan der males mel i Gl. Buurholt Hovedgaards mobile fabrik, du kan bage snobrød med de lokale KFUM-spejdere, eller møde Skoletjenesten og naturvejlederen fra Vendsyssel Historiske Museum, så her vil være mange sjove og lærerige aktiviteter for både børn og voksne.
Hen over de næste dage vil flere af de deltagende aktører ved dette års Høstdag blive præsenteret, og vi glæder os på museet til at tage imod en masse glade gæster til en hyggelig dag.