Nordjydernes ambitioner er store, når det kommer til madoplevelser, turisme og klima. I den forgangne uge har Line Uggerly Jørgensen og Heidi Nedergaard Kristensen fra Business Hjørring derfor også haft fornøjelsen af at besøge Kornets Hus og centerleder Ole Izard Høyer.
Gæsterne fik en rundvisning i de smukke omgivelser og en god snak, som oplagt nok blandt andet handlede om:
Hvad huset er for en størrelse
Samarbejde
Markedsføring
Arbejdskraft
Samarbejde med højtuddannede
Klimapartnerskab
Udviklingsmuligheder
– Kornets hus rummer alt fra historie om korn, nytænkning, madoplevelser og ikke mindst en skøn café. Dørene er åbne for både erhverv, private og skoler. Ole fortæller, at gode ambitioner og nytænkning er vigtigt, da de hele tiden har fokus på at sikre den bedste oplevelse for kunderne og selvfølgelig tiltrækning af endnu flere. De afholde bagekurser og arrangementer, som oftest er udsolgt. Sikke dog et hus, lyder det efterfølgende begejstret fra Line Uggerly Jørgensen hos Business Hjørring.
– Det er altid en skøn oplevelse at besøge en virksomhed, som har udvikling i fokus, men som også vægter værdier og lokal forankring højt. Jeg ser frem til et godt samarbejde med Ole og resten af huset. Kornets Hus er simpelthen en perle i Nordjylland, slutter Line Uggerly Jørgensen.
Kilde: Business Hjørring.