Kornets Hus syd for Hjørring tilbyder også spændende og måske lidt anderledes teambuilding for virksomheder og grupper – også i den søde juletid.
– Lad kollegerne samles i Kornets Hus til en varm og duftende juleaktivitet med samarbejde, hygge, gode grin og julestemning i fokus.
Julebagning for virksomheder kan også ses som den nye julefrokost. Det kan være en juleafslutning ud over det sædvanlige i Kornets Hus’ helt unikke rammer, som giver medarbejderne en stemningsfuld fælles oplevelse og julebag med hjem til familien.
– Vi har sammensat tre forskellige pakker, der får alle i julehumør. De indeholder alle velkomst med gløgg og juleboller samt guidet bagning af tre slags julesmåkager i vores store bageri, skriver Kornets Hus.
Der er tre julepakker under træet i Kornets Hus:

Hyggepakken er klassisk julebag med nærvær, ro og ægte julestemning.
Deltagerne bydes velkommen i bageriet med gløgg og en lun julebolle. Herefter er der guidet bagning af: Klassiske vaniljekranse med en lille korntwist, sprøde havretoppe og brunkager a la Kornets Hus (dejen trilles til stænger og kan bages hjemme). Til sidst en hyggelig fælles afslutning med smagsprøver af de nybagte småkager.

Konkurrencepakken er den store julebagedyst med gode grin, samarbejde og teamwork i fokus.
Her får deltagerne alt fra Hyggepakken plus:
Man opdeles i hold og får jeres eget bagebord. Undervejs er der sjove konkurrencer og bedømmelse af holdindsats og bagværk. Hvem bager den bedste julesmåkage? Der er naturligvis præmier til vinderholdet og mulighed for fælles julefoto i bageriet.

Oplevelsespakken er julebag og fortællinger fra Kornets Hus med alt fra Hyggepakken og Konkurrencepakken plus:
Deltagerne begynder med en kort fortælling om julesmåkagens historie samt en sanselig rundtur i de forskellige meltyper og krydderier, som der bages med.
Efter en kreativ og sjov oplevelse får alle dagens småkageopskrifter og en lille julehilsen fra Kornets Hus med hjem.
Du kan se meget mere om teambuilding hos Kornets Hus.


