Det var et for årstiden usædvanlig kraftigt blæsevejr, der søndag ramte Danmark.
Flere steder nåede man vindstød af stormstyrke ved vestvendte kyster, fastslår TV2 Nord.
Blæst er helt normalt i Danmark, men i juli er der sjældent kraftige blæsevejr.
Juli byder ofte på kraftige vindstød, men normalt kun kortvarige vindstød i forbindelse med byger.
Det er ret sjældent, at hele landet får så kraftig en rusketur som det seneste døgn.
De kraftige vindstød var meget udbredte, og de kraftigste kom i forbindelse med de mange intense regnbyger.
Kraftigst var vindstødene i Nordvestjylland, hvor Hirtshals toppede med 28 meter i sekundet.
Middelvinden, som er vinden målt over ti minutter, nåede 22,4 meter i sekundet i Hirtshals, hvilket svarer til stormende kuling.
![Kraftigste blæsevejr i juli gennem et kvart århundrede 3](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/07/Fjord_Line_PA_740x289.jpg)
Blæsevejret blev det kraftigste og mest udbredte i 25 år, så hvis du følte, at vinden søndag var kraftigere end normalt, var den altså god nok.
Forhøjet vandstand
Blæsevejret var langvarigt og pressede særligt ved Vestkysten, men også flere andre steder i landet, vandstanden op.
Set på landsplan var vandstanden den højeste i juli i 25 år.
I Ballum ved Vadehavet nåede man 1,97 meter over daglig vande.
Kilde: TV2 Nord.
Syntes godt nok siden er ved at være en kopi nyheds side. Ikke kun med tv2 nord men andre ting.