En gruppe aktivister fra Vrensted valgte at bruge en flot efterårsdag på at kæmpe for deres bys fremtid. Som så mange andre i lokalområdet er de bekymrede for, hvilken fremtid der venter Vrensted, hvis tre landsmænds drøm om at etablere en energipark mellem Vrensted, Ingstrup og Løkken bliver til virkelighed.
Aktionen blev opført i rabatten ud for en af de tre landmænds ejendom lidt uden for Vrensted. Landmanden nåede da også en tur op omkring for at se, hvad det var der foregik. Interessen var dog begrænset, da det gik op for ham, at aktionen var vendt mod det projekt, som han ønsker at realisere.
Imponerende skilte
Som man kan se af skiltene, var det kreative kræfter, der havde været i gang og budskabet er ikke til at tage fejl af. I landsbyen er man bekymret for, at en energipark vil skade turismen og sætte udviklingen af Vrensted i stå.
Vrensted er en by fremgang
Borgerne i Vrensted føler at de har meget at miste, for i de senere år har byen gennemgået en forrygende udvikling og er i dag et samfund med et godt sammenhold og mange aktiviteter i såvel Byens Hus som i Ane Maries hus. Indtil fornyelig blev huse handlet, ældre flyttede fra byen og børnefamilier flyttede til, men desværre har VE-projekterne sat den udvikling på pause.
Derfor bærer aktivisterne masker
De demonstrerende aktivisterne valgte at bære masker under aktionen for at understrege, at de ikke demonstrerer som enkeltpersoner, men på vegne af alle fra lokalområdet, der er imod.
Vi er ikke blevet spurgt og er ikke imod møllerne
Nettop hvorfor man ikke må demonstrere med maske på
I er da blevet spurgt. Kommunen har jo lige haft for-debat, hvor alle borgere har kunnet give deres besyv med 🙂
Hun mener at hun ikke er blevet spurgt af demonstranterne 🤦♂️ som udtaler sig på andres vegne
Op til 6 måneder for at bryde maskeforbuds loven
Ha, så får de travlt. Der var vist over 99% af befolkningen, der gik med masker under covid-cirkusset.
Jeg taler på vegne af hele Vendsyssel, som er for vindmøller. Så er den sag vel afklaret? I øvrigt fantastisk journalistik af siden her, at kalde det et kreativ happening, uden at stille spørgsmål til validiteten, lovligheden eller formålet af selve demonstrationen. Som om det var en artikel om Open by Night for en skobutik!