Tilmelding er åben til en uge fyldt med kreativitet, leg og kunst hos Vendsyssel fritid for alle i Hirtshals.
Børnene udtrykker sig med både hænder og krop, fordyber sig i keramik, permakultur, foto, performance, leg og meget andet. De arbejder både hver for sig og sammen i et dejligt fællesskab.
Børnene oplever dermed glæden ved at skabe noget med egne hænder og kroppe. Vejledt af undervisere, der brænder for deres felt og med god tid til alle processer. Det bliver både udfordrende og giver mulighed for aha oplevelser, som er med dem også efter ugen.
Uanset, om børnene allerede er kreative eller bare har lyst til at prøve noget nyt, er der plads til alle i et trygt og støttende miljø.

Foreløbigt program:
🔸 Keramik – form og dekorer både en fast opgave og efter fri fantasi med de teknikker, der bedst i processen / Janice Hunter.
🔸 Foto – både analog, instamax og digital kamera og kend alle forskelle og funktioner. Lær om perspektiv, lys, struktur både på egen hånd og i bundne opgaver / Lulu Dich.
🔸 Performance og legende dans – fortælling med kroppen inspireret af børnene / Lærke Winther Bregnhøj.
🔸 Byg noget med fokus på permakultur og social design med fx. træ, metal, tekstiler og natur – lær om principperne i permakultur og skab noget selv. / Mads Halle Bruun
🔸…og meget mere
Nogle dage vil den samme aktivitet fylde hele dagen. Andre dage er det et mix af forskellige aktiviteter.
📍Uge 27 kl. 8-15 dagligt:
8-8.30 check-in og morgenmad
8.30-11.30 aktiviteter inkl. pause
11.30-12.15 frokost
12.15-14.45 aktiviteter inkl. pause
14.45-15.00 oprydning og tak for i dag
🎈🎉15.00 fredag fernisering/afslutning for familie, venner og interesserede.
Pris kr. 1.295,- inkl. let morgenmad, frokost, pausefrugt/kiks, undervisning og materialer.
Sted: Den Svenske Sømandskirke – Hirtshals Kulturhus.