Hvis man er professionel keramiker har man nu muligheden for at deltage i masterclass om begitning med den internationalt anerkendte keramiske kunstner Niek Hoogland fra Pottenbakkerij Hoogland
Den 5. og 6. oktober afholder hollandske Niek Hoogland nemlig workshop hos Dorte Visby på Mårupgård. Niek Hoogland har i mere end 30 år arbejdet med leret og dekorationen af det både fra eget værksted i Holland og en lang række arbejdsophold rundt i verden. Senest i 2023 som inviteret kunstner på et ophold på Leach Pottery Museum i Cornwall, UK. Niek har haft udstillinger og undervist over hele verden med udgangspunkt i sin viden om begitningsarbejde.
Weekendens kursus vil være bygget op over Nieks viden om begitning og dekorationsteknikker. Han medbringer sine egne begitninger og udgangspunktet for kurset vil være hans egne udviklede teknikker til at arbejde med begitningsfarver og glasurer.
Kurset er henvendt til professionelle eller keramikere, der allerede har en viden og erfaring at bygge videre på.
Pris for weekenden er 2.500,- inklusiv moms. Begge dage fra kl. 10-16.
Prisen inkluderer frokost begge dage, kaffe, the og vand.
Dorte Visby er indehaver af Galleri Visby.