– Mink er jo i mit DNA. Det har jeg altid beskæftiget mig med. Så da tæppet blev hevet væk under os, oplevede jeg en frustration, særligt rettet mod myndighederne, skriver TV2 Nord.
Sådan siger tidligere minkavler Hanne Kristensen, som i efteråret 2020 måtte se sit livsværk forsvinde, mens hun magtesløs stod tilbage med tusindvis af tomme bure, hun ikke må fylde op igen.
Den pludselige nedlukning af minkerhvervet førte til dybe personlige kriser hos nogle af de minkavlere og ansatte, som pludseligt blev tvunget til at aflive hele deres beskæftigelse.
Flere regioner har tilbudt krisehjælp. I Nordjylland, hvor koncentrationen af minkfarme er stor, er der kommet omkring 50 henvendelser, der har ført til psykologbehandling for både enkeltpersoner og hele familier.
En ekstraordinær presset situation
30. juni afleverer Minkkommissionen sin beretning til Folketinget, og derved vil der muligvis snart blive sat punktum i den politiske og juridiske del af minksagen.
Sideløbende må minkavlerne fortsat vente på at få udbetalt størstedelen af deres erstatning for statens tvangsnedlukning af minkfarmene – et arbejde, som først forventes færdigt ved udgangen af 2024.
Men for en del af de danskere, som enten har ejet en minkfarm eller har arbejdet på en, har hele forløbet også haft omfattende psykologiske konsekvenser.
Glæden mistede vi, da hele erhvervet lukkede ned. Nu skal vi genfinde glæden ved noget nyt. Hanne Kristensen, tidligere minkavler.
Selvom der i forvejen findes kommunale tilbud om krisehjælp, tilbyder Region Nordjyllands psykosociale beredskab supplerende krisehjælp til kriseramte borgere, der bor eller arbejder på minkfarmene i Region Nordjylland.
Det oplyser Jan Mainz, der er direktør for Kvalitet og Patientforløb ved Psykiatrien i Region Nordjylland i en pressemeddelelse.
– Denne gruppe af borgere befinder sig i en ekstraordinært presset situation, hvor de på kort tid har set deres livsværk og levebrød blive revet væk. De er under et ekstremt pres, og derfor vælger vi at aktivere det psykosociale beredskab for at støtte disse borgere i denne ulykkelige situation, siger Jan Mainz.
Begyndte i forløb hos psykolog
Det ekstreme pres kan Hanne Kristensen nikke genkendende til.
– Det har været rigtig hårdt at lægge låg på alle de ting, som vi egentlig troede, vi skulle beskæftige os med, indtil vi skulle herfra en dag, siger hun.
Hun beskriver, hvordan der var travlt og følelserne var gemt væk, da dyrene skulle aflives, og hvordan håbløsheden ramte bagefter.
– Den dag, vi var færdige med det, så blev her pludselig stille.
Efter nogle måneder startede Hanne Kristensen derfor i et forløb hos psykolog Christina Mohr.
Manglede værktøjer til krisen
Hanne Kristensen drev sammen med sin mand en minkfarm ved Hjallerup og var stille og roligt i gang med et generationsskifte til deres søn, da nedlukningen af erhvervet blev en realitet.
Det betød, at hun og hendes mand hen over spisebordet ofte kunne hidse hinanden op og tale om, hvor forkert alting var. Men de kunne ikke finde ud af at komme videre derfra.
– Jeg manglede nogle værktøjer til at få styr på mine frustrationer og min galde, for vi følte os trådt på, fortæller Hanne Kristensen.
Da hun begyndte at have svært ved at kende sig selv og sit eget følelsesliv, tog hun derfor kontakt til det psykosociale beredskab, som tilbød samtaler med minkavlerne.
REGIONEN TILBYDER KRISEHJÆLP TIL MINKAVLERE OG DERES ANSATTE
Siden nedlukningen af minkerhvervet, har Region Nordjylland tilbudt krisehjælp for at forebygge depression, angst, PDST og tvangstanker.
Det psykologiske beredskabs opgave er hurtigt at etablere hjælpeindsats, hvis der opstår en omfattende og kritisk situation, hvor mange er kommet til skade eller på anden vis har lidt overlast. Og det vurderer man, at minkavlerne har.
– Det er vores pligt at gøre vores bedste for at hjælpe folk i minkbranchen i denne alvorlige situation. Så jeg er glad for, at vi kan tilbyde hjælp gennem det psykosociale beredskab. Det gør dybt indtryk på mig, når jeg kan se, hvor vidtrækkende konsekvenser aflivningen af den danske minkbestand har for den enkelte nordjyske avler. Det er en traumatisk oplevelse, som der kan være brug for hjælp udefra til at bearbejde, siger regirådsformand Ulla Astman (S).
– Når mennesker oplever store livsforandringer, så kan det udgøre en risiko for ens mentale helbred på længere sigt, siger psykolog Christina Mohr.
Hanne Kristensen var langt fra den eneste, som kontaktede Christina Mohr efter nedlukningen. Psykologen fortæller, at nogle blev kastet ud i en decideret livskrise, hvilket kan udgøre en risiko for det mentale helbred på længere sigt.
– Nogle har haft et behov for rådgivning i forhold til en bekymring for en nær pårørende, og for andre har vi haft nogle krisestøttende samtaler, siger Christina Mohr.
Risiko for despression og misbrug
Ofte handlede henvendelser og samtaler med regionens psykologer om overbelastning og stress hos minkavlerne.
– Vi åbnede vores telefoner, fordi vi gerne ville hjælpe folk tidligt i forløbet for at forebygge, at man kommer til at sidde så meget fast, at man udvikler en depression, angst, tvangstanker eller et misbrug, siger hun.
Flere minkavlere havde svært ved at bevare overblikket og se fremad.
– Samtidig er det meget almindeligt at opleve, at ens følelser skifter meget. Det kan opleves som mere intense følelser af vrede eller at være mere ked af det over ting, end man plejer at være, siger Christina Mohr.
Netop følelserne havde Hanne Kristensen brug for værktøjer til at håndtere – og hjælpen virkede.
Psykologsamtalerne gav hende troen på, at der ventede gode tider forude.
– Jeg har fået nogle værktøjer til at håndtere livet. Det er jo vigtigt at kunne være glad og ikke hele tiden gå og skælde sin familie ud eller sætte sig i et hjørne og bryde grædende sammen, siger Hanne Kristensen.
Tid til at se fremad
Selvom der stadig er dage, hvor Hanne Kristensen falder ned i det, hun kalder et dybt hul, ser både hun og hendes mand nu lyst på fremtiden.
– Glæden mistede vi, da hele erhvervet lukkede ned. Nu skal vi genfinde glæden ved noget nyt, og det kan være svært. Men det kommer, siger den tidligere minkavler.
Nu har hun sammen med sin mand åbnet en lille gårdbutik på den gamle minkfarm og psykologsamtalerne er blevet færre.
– Jeg er ved at være mig selv igen, siger hun fortrøstningsfuldt.
Kilde: TV2 Nord.