Af Kristian Bøgsted
Fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne
Valgt i Nordjylland
Fiskerne står stadig uden de penge, de blev lovet i fiskeriaftalen tilbage i juli måned. Det er simpelthen ikke i orden.
Regeringen lovede klart og tydeligt, at CO2-afgiften for 2025 ville blive fuldt tilbagebetalt – 100 procent. Alligevel får fiskerne kun 53 procent retur. Resten af pengene bliver stående hos staten, selvom der var enighed om noget helt andet.
Vi taler om en branche, der i forvejen er hårdt presset, og så forventer regeringen alligevel, at fiskerne bare skal lægge store summer ud i månedsvis, mens myndighederne tøffer rundt i sneglefart. Det er ærlig talt svært at se logikken i.
Enten har man ikke tænkt sig ordentligt om – eller også er man ligeglad med konsekvenserne for fiskeriet, landdistrikterne og de stigende omkostninger, som bare fortsætter med at ramme.
Det værste er næsten, at systemet til at betale hele beløbet tilbage allerede findes. Det er det samme system, der i dag modregner 53 procent i momsafregningen. Det kræver kun én ting: at man ændrer tallet til 100 procent. Så hvorfor sker det ikke? Hvorfor skal fiskerne igen stå tilbage som dem, der betaler prisen for langsom sagsbehandling?
Fiskerne har nu tre gange i år indbetalt moms, og tre gange er de kun blevet delvist kompenseret. Det er store likviditetstræk for hver enkelt virksomhed. Flere må ud at forhøje kreditten, og regningen vokser. Det burde regeringen tage alvorligt – for aftaler er aftaler, og det her var en klar politisk aftale.
Jeg har derfor sendt et skriftligt spørgsmål til ministeren om sagen. Det skal besvares på onsdag i næste uge, og jeg forventer et meget klart svar: Mener ministeren, at det er rimeligt over for fiskerne, at de stadig ikke får den fulde refundering af CO2-afgiften, når det var dét, der blev lovet i den fiskeriaftale, der blev indgået?
For når Folketinget beslutter noget, så skal regeringen også levere. Længere er den ikke.
Fiskerne skal have 100 procent af deres penge tilbage. Ikke 53. Ikke på et tidspunkt. Men nu. Alt andet er urimeligt – og helt ærligt endnu et eksempel på, at regeringen ikke tager erhvervene i landdistrikterne alvorligt nok.
