I et gult hus udenfor Rakkeby og tæt på et stort biogasanlæg mødes en lille gruppe mennesker til jævnlige møder for at drøfte deres fælles sag, skriver TV2 Nord.
Planerne om at udvide biogasanlægget har mødt store protester fra lokalområdet, som vi blandt andet har set det i debatindlæg her på den lokale netavis NordsøPosten.
Protesterne kommer vel at mærke ikke bare fra den lille modstandsgruppe, som samles i Hanne Drejergaard Kjeldsens stue, men også fra mange andre i både Rakkeby, Smidstrup og Vejby.
Ifølge Agri Energy vil netop transport til og fra biogasanlægget øges betragteligt, hvis udvidelsen bliver vedtaget af Hjørring Kommune.
I dag er der tilladelse til at køre 30 tunge lastbiler i døgnet. Det tal ønsker Agri Energy øget til 214 i lastbiler i døgnet.
De mange indsigelser gør imidlertid også indtryk og ærgrer, lyder det fra Daniel Overgaard Pedersen, som står bag Agri Energy.
– Det er ærgerligt og træls. Vi synes, at vi gør en masse godt her, og som kan få indflydelse for næste generationer.
Læs hele artiklen og se indslaget her hos TV2 Nord.
Noodlemagazine I appreciate you sharing this blog post. Thanks Again. Cool.