Mange kan sikkert stadig huske de gode og glade kroballer på Tversted Strandkro. Den tid vil kroen nu gerne genoplive.
Derfor spiller Kielgasterne op til dans fredag den 22. november klokken 19.00 til 22.00. Kielgasterne spiller glad, populær og swingende dansemusik, som de selv kalder for “Livsglædens musik”.
Først er der en god times musik og dans. Herefter kaffe og brød og så lidt fællessang. Og så spilles der igen op til dans til cirka klokken 22.00.
Tversted Strandkro håber, at rigtig mange vil bakke op om sådan en glad danseaften, som kan være med til at skabe endnu mere glæde og fællesskab i byen.
Entreen er blot 150,00 kroner inkl. kaffe og 2 stykker brød.
Tilmelding på telefon 24 25 92 42 (gerne sms) eller mail@tverstedstrandkro.dk. Man er også velkommen til bare at dumpe ind.