Hvorvidt der har været en syvårskrise i parløbet, melder historien her ikke noget om, men nu er makkerskabet mellem frisørerne Dorthe Grøn Pedersen og Jens Rasmussen da også, som vi allerede fortalte for 5 år siden, af ren forretningsmæssig karakter, som denne dag faktisk har holdt i 35 år, om end det har været på skiftende adresser, idet salonen nu holder til i Runddelen.
– Hold da op, der er blevet krøllet klippet og farvet noget hår, siden 1. december 1985, hvor det hele begyndte, fastslår Dorthe Grøn Pedersen.
De to glade indehavere ses på arkivfotoet ovenfor. Nedenfor ses de i en annonce fra dengang, da det hele startede den 1. december 1985. Annoncen er sandsynligvis sakset fra Ole Vestergaards ugeavis Hirtshals & Bindslev Avis eller det daværende Vendsyssel Tidende. På den lokale webavis ønsker vi naturligvis et kæmpe tillykke til de to skarpe frisører hos Krøltoppen.
Søndergade 2