I den forgangne uge havde Hjørring Bibliotekerne inviteret på en dejlig litteraGÅtur, hvor deltagerne både fik lov at se hjorte og læse om dem ude i Slotved Skov.
Efterårsvejret viste sig fra sin venlige side, så deltagerne kunne nyde de 3 km gennem skovens bakkede terræn.´Maria og Lars læste Charlotte Weitzes novelle Kronvildt fra samlingen Mørke cyklister, opdelt i 5 små afsnit på turen i Slotved Skov.
Tovholdere og deltagere snakkede undervejs om fortællingen. Til sidst hørte de Halfdan Rasmussens digt Mørket mellem træerne. Kaffe blev der selvfølgelig også tid til.
Næste gang litteraturen bringes i bevægelse er på onsdag den 1. november i Hjørring. Læs mere om den forestående tur her hos Hjørring Bibliotekerne.
Håber det bliver en anden gang… Fantastisk koncept