Hjørrings Krumme, som lige nu holder vinterpause med Krummetoget, har meget at se til alligevel.
Han hjælper gerne, hvor han kan, og når det handler om at reklamere for byen og aktiviteter, stiller han hjertens gerne op.
NordsøPosten fangede Krumme, forklædt som Niels Erik Schmidt, hos caféen Brød og Kaffe på Springvandspladsen i sving med at sætte plakater op for årets Lundergårdrevy, hvor han sammen med fruen Alice er faste gæster hvert år til premieren.
Lundergårdrevyen 2025 spiller i Lundergårdhallen ni gange, og har premiere fredag den 2. maj, og sidste forestilling er torsdag den 15. maj. To forestillinger er allerede reserveret til sponsorer.
Der er tre festforestillinger med spisning, revy samt musik og dans. Der vil til nogle forestillinger være mulighed for tilkøb af tapas fra Bryghuset Vendia og til andre mulighed for tilkøb af menu fra Bone’s.
Fredag den 2. maj og fredag den 9. maj leverer DJ Kongerslev musikken, og fredag den 16. maj spiller dansebandet Bitter Moon.
Billetsalget til Lundergårdrevyen 2025 åbner fredag den 9. februar klokken 9.