Forleden fik de unge konservative afholdt deres årlige generalforsamling i Konservativ Ungdom i Hjørring. Her fik de også valgt ny bestyrelse.
Den nye bestyrelse består af formand Pernille Kjul Knudsen og næstformand Kenneth Birch samt bestyrelsesmedlemmerne Bertram Møller, Julie Nielsen og Rasmus Korsgaard.
Derudover havde de unge konservative besøg af deres gode venner fra KU Aalborg. De lokale fik således hilst på deres nye formand, Gabriel Aaen og ser frem til et fortsat godt samarbejde i 2025.
Byrådsmedlem Mathias Holger Nielsen var dirigent til generalforsamlingen og takkede af efter 8 år i bestyrelsen hos KU i Hjørring.
Bestyrelsen ser desuden frem til det kommende år med flere sociale, faglige og festlige begivenheder samt naturligvis KV25.
Foto: KU i Hjørring.