I forbindelse med klimaforandringer og stigende temperaturer er det vigtigere end nogensinde at have styr på plus og minus også, hvor mennesker er.
Vi ved det jo godt i forbindelse med opbevaring og håndtering af fødevarer og medicin: For høje og for lave temperaturer kan ødelægge produktet med en lang række følger, som vi helst vil undgå.
Nu viser et forskningsresultat fra Hinda og Arthur Marcus Institute for Aging Research, en del af Hebrew SeniorLife tilknyttet Harvard Medical School, at temperaturen hos ældre mennesker helst skal være mellem 20 og 24 grader.
Er det koldere eller varmere vil det påvirke ældres evner til at tænke, huske og forstå. Også kaldet kognitive evner.
Vi kender det måske alle; at vi fungerer og trives dårligt i for kolde lokaler, kontorer, stuer med videre. Soveværelset er nok for mange en undtagelse.
Vi kender sikkert også til, at for varmt i en stue, køkken eller måske et undervisningslokale mindsker trivslen og sløver evnen til at lære, forstå og måske ligefrem at tænke. Det er måske også genkendeligt, at man sover dårligt, når det er for varmt.
I forskningsresultatet understreges, at klimaforandringer kan øge risikoen for kognitiv sundhed.
Det nævnte studie handler ganske vist om ældre mennesker, og mon ikke, at resultaterne kan bruges mange steder.
I Frederikshavn Kommune skruede man i kommunale bygninger, kontorer og lignende i 2023 temperaturen ned til 19 grader for at spare på den dyre energi og for at gavne klimaet.
Det var ingen god idé, og da kommunen skruede op til 21 grader konstaterede daværende borgmester Birgit S. Hansen (S): – Det påvirker arbejdsmiljøet, når der er for koldt eller for varmt på kontoret.
Når temperaturerne flytter sig for eksempel få grader over eller under de anbefalede 20 – 24 grader, fordobles risikoen for problemer med opmærksomheden, viser undersøgelser.
Resultater offentliggjort i Journal of Gerontology: Medical Sciences, tyder klart på, at specielt mange ældre i en tid med klimaforandringer oplever øgede udfordringer med at huske, tænke og koncentrere sig. Evner, der, som en naturlig følge af høj alder, i forvejen kan være udfordret.
Undersøgelsen advarer også om, at problemet med forringede kognitive evner vil være store hos befolkningsgrupper, som ikke har råd til at installere udstyr til at regulere hjemmemiljøet.
– Vores resultater understreger vigtigheden af at forstå, hvordan miljøfaktorer, som for eksempel indetemperaturer, påvirker kognitiv sundhed i aldrende befolkninger.
Det siger Amir Baniassadi, ph.d., hovedforfatter til studiet og førende ekspert i studiet af klimaændringernes virkninger på seniorer til Scitechdaily – også gengivet i en artikel bragt i Levnedsmiddelbladet og Food&Drink.
– Denne forskning fremhæver behovet for folkesundhedsinterventioner og boligpolitikker, der prioriterer klimamodstandsdygtighed for ældre. Efterhånden som de globale temperaturer stiger, vil det være afgørende at sikre adgang til temperaturkontrollerede miljøer for at beskytte menneskers kognitive velbefindende.
Der peges på, at mulige løsninger kunne være flere smarte teknologier for at optimere indetemperaturer, forbedre energieffektiviteten i boliger og udvide adgangen til køleressourcer.
De rigtige gardiner, persienner og lignende vil sandsynligvis kunne hjælpe, og en smart digital temperaturovervågning med advarsel på mail eller smartphone ved udsving, for eksempel fra den danske virksomhed ThermIT, er en enkel og billig løsning til at holde styr på temperaturer også i lokaler, hvor menneskers trivsel prioriteres højt.
Samtidig vil det også være muligt, med gemte data, at kunne dokumentere temperaturer flere år tilbage i tilfælde af for eksempel klager over indemiljøet.
