Hver tirsdag hen over sommeren fra kl. 18 til 21 er der igen fællesspisning og sommersang i Lønstrup.
Første gang den 27. Juni og sidste gang planlagt tirsdag den 15. august I år er det i et samarbejde imellem RAIFOU, Lønstrup Camping på Møllebakken og LOPHAVE Hereford
Det hele startede på “Den Røde Plads” ved NYFORM, så på “Den Blå Plads” ved Cafe MODA, derefter på “Den gule plads ved ”HOTEL KIRKEDAL, men nu så at sige rigtigt “På Plads” med nybygget terrasse med scene og haw- og byudsigt, så kan man ikke nyde maden eller musikken så fejler udsigten ikke noget.
Sommersang og fællesspisning er en tradition som har vokset større og større for hver år, både blandt turisterne og de lokale. En tradition Hans Melgaard og John Becker startede for 7 år siden.
I 2023 er det LOPHAVE Hereford, som leverer maden, og det er også der, man skal bestille billetter til spisning.
Maden skal bestilles senest om mandagen på 26204918 hos LOPHAVE Hereford. I år koster det 175,- kr for Mad & Musik & Sanghæftet “For Få Synger”.
Hans og John, også kendt som duoen RAIFOU eller halvdelen af HØWISINGERKNABEN, står for det musikalske og fællessang fra deres sangehæfte “For få Synger”, som alle får med hjem som evigt minde.
Der vil henover sommeren kommer forskellige gæstesolister, overraskelserne har været mange igennem årene.
Hvis ikke man ønsker at spise og bare vil drikke en “et eller andet” er man også velkommen men forpligtet til at synge med, og det koster så 50,- kr behøver man ikke at bestille i forvejen ….først til mølle….
Drikkevarer købes på pladsen. Kommer man i bil, er der parkering udenfor campingspladsen.