Tyrens skaber, kunstneren Jan Buhl, skal til Vendsyssel Tidende i 1950 have sagt, at han valgte tyren som motiv, fordi den dels er et meget dekorativt dyr, dels et dyr, som alle er fortrolige med.
Man forstår hans betragtninger, for Jan Buhl har ifølge Skulpturguiden hos Hjørring Kommune fanget det store dyr i en karakteristisk stilling med hovedet sænket og latent styrke i hele kroppens spændstighed.
Den naturalistiske skulptur knytter sig dermed til den traditionelle skildring af tyren som udtryk for styrke, kraft og temperament. Samtidig var både Hjørring og samfundet som helhed i 1950’erne meget tættere knyttet til landbruget, end tilfældet er i dag. Tyren var dengang et dyr, som de fleste, der passerede skulpturen, havde et forhold til.
I dag kan tyren måske forekomme lidt malplaceret, for hvad gør sådan et stort dyr midt inde i byen, men ser man skulpturen i sammenhæng med de smukke, klassicistiske bygninger på Amtmandstoften, giver helheden et indtryk af en tid, der var engang.
Kunstneren Jan Buhl blev i øvrigt efter sin uddannelse betegnet som en af de mest talentfulde elever fra Utzon-Franks skole i årene omkring 1940. Man hæftede sig især ved hans sikkerhed i modellering og hans sans for figurens stilling, hvilket i dén grad træder frem i tyren på Amtmandstoften.
Ejer af skulpturen er Hjørring Kommune, der fik den i gave gave 26. maj 1950 fra Sparekassen for Hjørring By og Omegn.
Kilde: Skulpturguiden.