Det er kun i få kommuner, hvor over halvdelen af skolerne er blandede. Det drejer sig som allerede afsløret om knap hver fjerde skole i Hjørring Kommune.
Omkring København er det kommunerne Herlev, Glostrup og Vallensbæk. I Nordsjælland er det kommunerne Fredensborg, Gribskov og Frederikssund. Uden for Københavnsområdet er der kun tre kommuner, hvor over halvdelen af skolerne er blandede: Horsens, Odder og Fanø.
I den anden ende af skalaen er der særligt få blandede skoler i flere kommuner nord for København som Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Egedal. Også i kommuner som Dragør, Solrød, Odsherred, Lolland og Langeland er der få blandede skole. Derudover er der en række kommuner i de øvrige dele af landet, hvor der ligeledes er relativt få eller ingen blandede skoler.
Se og embed interaktivt kort her: https://datawrapper.dwcdn.net/eK3oa/
“En blandet skole er vigtig for sammenhængskraften, fordi børnene i højere grad vokser op og interagerer med børn fra andre samfundslag end deres eget. Det er enormt vigtigt for at forstå andre menneskers problemer og udfordringer,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
En skole er defineret som blandet, hvis der er en ligelig fordeling af elever fra alle indkomstlag i samfundet. Alle landets skolebørn er opdelt i fem lige store grupper ud fra forældrenes indkomst. En skole tæller som blandet, når den har mellem 10 og 30 procent af eleverne i samtlige af de fem indkomstgrupper. Det er blandt andet tilfældet for Egholmskolen i Vallensbæk.
Færre og færre kommuner har mange blandede skoler
Antallet af kommuner, hvor halvdelen af skolerne er blandede, er faldet de seneste ti år.
I 38 kommuner var mindst halvdelen af skolerne blandede i 2010. Ti år senere, i 2020, er der kun tale om 8 kommuner.
I Vest- og Sydsjælland, hvor den blandede skole tidligere var i flertal, er den nu i mindretal. Her er der sket en markant udvikling. Det samme gælder en række kommuner på Fyn. Der er også tale om en stor tilbagegang for den blandede skole i størstedelen af Jylland.
I København og en række omegnskommuner som Gladsaxe, Herlev, Albertslund og Vallensbæk, er der dog sket en positiv udvikling over de seneste ti år. Her er den blandede skoler gået en smule frem. Det samme er tilfældet i en håndfuld kommuner i de øvrige dele af landet.
Find din lokale skole og se elevfordelingen
I analysen er der en oversigt med samtlige analyserede grundskoler. Oversigten viser, om hver enkelt skole er socialt blandet eller har en overvægt af elever fra visse indkomstlag.
Analysen viser, at skoler, der ikke er socialt blandede, ofte har en overvægt af elever i enten toppen eller bunden af indkomstfordelingen.
Særligt de private skoler er meget lidt blandede. Ofte, fordi de har en overvægt af elever fra familier med høje indkomster.
Se oversigt over alle skole (brug søgefelt)
Analysens hovedkonklusioner
- Når en skole har omtrent lige mange elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet. Det er tilfældet for 27 procent af grundskolerne i landet.
- Offentlige skoler, altså folkeskolen, er i højere grad blandet end private skoler. Det er 29 procent af folkeskolerne, der er blandede, mens andelen blot er 22 procent blandt de private skoler, der også omfatter friskoler.
- For bare ti år siden var der langt flere blandede skoler. Fire ud af ti skoler var dengang blandede. Udviklingen sætter altså sine tydelige spor i de skoler, vores børn går i.
- Der er særligt få blandede skoler i kommuner nord for København som Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Egedal. Det var dog også tilfældet for ti år siden.
Det er Vi 150% selv ude om. De mange skud i foden kom ved noget af det værste, Jag har set i skolesammenklaskning. Den gav så oveni en række desperate snoldede små privatskoler.
Renkonkret udbyggede man til det sidste Højene Skole. Man byggede ud i Bagterp og købte endog Sygeplejerke skolen.
Det vrimlede med inkompetente lokalpolitikere, der end ikke kunne se, der var forskel i størrelser på klasselokaler som om, der heller ikke er forskel på en vis 3 mio Lamborgini og mine forældres gamle Lamborgini.
Det er disse faste udgifter der gør, der endog ikke er råderum og sklrabeskoler, der stadig står. Ingen af dem bortset fra Hørmested var dengang under 50 år. Nu er det så 65.
Man har ved dette også vedtaget mange 1000 m2 halvtomme bygninger til skrabet vedligejoldelse og mange med dyr opvarming.
Derfor har man endog end ikke muligheder for at knække de sociale kurver, trods det typisk er socialdemokratiske arbejderbørn fra socialdemkratiske vælger, der allerede som 10 årige bliver permanent placeret med lav eller ingen uddannelse.
Det er jo ikke jo akkuratdet samme som for venstre og dem, der ikke har forstand på agurkesalat.
Det store venstre den gang var ikke bedre end S.
Man skal simpelthen se andre typer folk og levevis eksister og samfundet generelt. På samme skal man oftere ud af huset. Her er lidt mere praktik en god ide; men man bør komme rundt til noget ganske andet mindst et par gange om året og ikke bare i den udmærkede zoo i Aalborg.
Jeg har jo boet i det engang. Her var en masse indvandrere, der kun vidste Danmark bestod of Nørrebro med Favør, Netto, Brugsen og Assistens kirkegård. Og lidt i samme stil om kultur, så boede de som flest i store kernefamilier og kunne end ikke flytte hjemmefra, som Vi bruger. Der var jo mangel på ungdomsboliger af enhver art.
Det har så ikke forandret sig i København og heller ikke meget i Aalborg. Vil man Danmark som dansker eller relativt ny, så må man vide, resten eksisterer, hvor man har en række ukendte muligheder.
En smule mere åbenhed fra dem, der klarer sig,bør også være velkomment. Dem i Højene området er jo bare parcelhusaber som mig.
Min forældres Lamborgini var af mærket “Toyota”. Den var skam også rød.