Efterårsferien er oplagt til en god blanding af udendørs og indendørs aktiviteter… jeg mener: Hvornår er en eftermiddagslur bedst? Efter en god lang tur langs stranden med kuling i håret og hold på hatten selvfølgelig… Hvornår er en fodboldlandskamp bedst – uanset resultatet…? Efter en tur til et museum eller et galleri med en eller flere, man holder af og en god middag og et glas rødvin… Lav selv din egen liste… Jeg gætter på, at en god fælles oplevelse smitter af på andre gode oplevelser og giver dig en følelse af at have et godt liv…
Nå, langt forspil giver som bekendt lyst til at vide mere om, hvad skribenten her har gang i…
Jeg vil gerne præsentere en oversigt over, hvilke kreative hjørner og hjerner der kan besøges i efterårsferien her i det nordvestligste hjørne af Vendsyssel, og når jeg lægger ud med en lille overskuelig og ufuldstændig liste, så er det ikke, fordi nogen skal holdes borte… tværtimod… det er blot et udtryk for, at der er oplysninger, jeg ikke har… så har du forslag og supplerende oplysninger, så brug nedenstående e-mailadresse… herefter opdateres oversigten løbende indtil midt i uge 42…
På Feriecenter Fyrklit kan du se fotoudstillingen “PÅ KANTEN” i Klitstuen, som er åben i receptionens åbningstid…
På Herregården Odden kan du se Willumsens univers i kombination med Peter Nansen Scherfigs afskygninger…
Kunstbygningen i Vrå sætter bla. 2 fotografer sammen i fotomøde…
I Østervrå holder PixlArt åbent hele uge 42 med ny spændende fotoudstilling om USA…
Mygdalhus lægger op til, at du kan møde mange af de udstillende kunstnere i løbet af efterårsferien…
I Hjørring er det oplagt at kigge ind på Vendsyssel Kunstmuseum, som er klar med ny udstilling – VKM
Har du nyt og supplerende info til listen, så kontakt mig på torben@flaskeposten.nu – og for en ordens skyld kun dér – Så kommer du med i næste version, og måske får du besøg af mig og mit kamera forinden…
Foto: Elling