Når en kvinde får taget røntgenbilleder i forbindelse med screening for brystkræft, har det indtil nu krævet to speciallæger i radiologi at vurdere billederne – uafhængigt af hinanden. I Region Nordjylland har kunstig intelligens nu til dels erstattet den ene af de to læger. På den måde bliver en læge frigjort til andre opgaver.
Ved brystkræftscreeninger deler den kunstige intelligens først røntgenbillederne op i højrisiko- og lavrisikosager. Højrisikosagerne er der fortsat to speciallæger, der vurderer. Ved lavrisikosager er det en speciallæge og kunstig intelligens, der vurderer billederne.
Det er noget, der kan mærkes i et presset sundhedsvæsen, hvor der er mangel på ressourcer, fortæller Peter Buss Lasborg, der er leder af Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital:
– De radiologressourcer vi indtil nu har brugt på, at to speciallæger har vurderet billederne, kan vi nu i stedet bruge til at sikre en øget kapacitet til klinisk mammografi – det vil sige videreudredning af de svære tilfælde, hvor patienten skal gennem flere forskellige undersøgelser.
– Der er mangel på læger. I særdeleshed radiologoger – og i endnu højere grad mammaradiologer. Så alt den tid vi kan omsætte til klinisk mammografi, er guld værd i den rekrutteringsudfordring, vi står med, siger Peter Buss Lasborg.
Også formanden for Region Nordjyllands Sundhedsudvalg, Lina Hundebøll Jespersen (V), er begejstret for løsningen:
– Der er stort pres på vores sundhedsvæsen, så i Sundhedsudvalget er vi altid glade, når det lykkes at gå innovative veje for at udnytte vores ressourcer bedre samtidig med, at vi fastholder en høj behandlingskvalitet.
Løsningen har kørt i Region Nordjylland siden efteråret 2023, og forventes årligt at blive brugt til at vurdere ca. 32.000 brystkræftscreeningsbilleder i regionen.
Billederne vurderes på få minutter og nedsætter svartider
Kunstig intelligens-løsningen kan på ganske få minutter vurdere røntgenbillederne. Løsningen gør det dermed nemmere for regionen at overholde behandlings- og udredningsfrister og nedsætter svartider på screeningsundersøgelser.
– Den kunstige intelligens er hurtigere til at vurdere røntgenbillederne af kvinderne med lav risiko. Det har den afsmittende effekt, at det også går hurtigere for de patienter med højere risiko, der skal indkaldes til yderligere undersøgelse, fordi der nu er flere ressourcer hos mammaradiologerne, fortæller Peter Buss Lasborg.
Noget af tidsbesparelsen går dog tabt igen, fordi løsningen også finder en del falske positive svar, fortæller Peter Buss Lasborg:
– Den kunstige intelligens ’går med livrem og seler’ så at sige. Den kommer ud med nogle falske positive svar, hvor der ikke er tale om kræft men fx mikroforkalkninger. Og de fund skal en radiolog så bruge tid på at forholde sig til og afkræfte. Men det er jo også noget af det, der gør, at vi er trygge ved løsningen. Fordi vi ved, at der ikke er patienter, der falder negativt igennem.
Peter Buss Lasborg er dog ikke i tvivl om, at løsningen samlet set har effektiviseret patientflowet:
– Der er en tidmæssig besparelse ’all over’ – det er der ingen tvivl om. Ikke i den enkelte patientcase – men det går hurtigere for den samlede population.
Flere kunstig intelligens-initiativer i gang i Nordjylland
Røntgen er et af de områder i sundhedsvæsenet, hvor man er allerlængst indenfor kunstig intelligens – det gælder også i Region Nordjylland. Og der er mange projekter på tegnebrættet, der kan hjælpe med at optimere det radiologiske område, fortæller Peter Buss Lasborg:
– Noget vi ser ind i fremtiden, er kunstig intelligens i forhold til prostatakræft. Her skal vi nemlig ind og lave manuelle optegninger på ca.100-150 billeder af hver patient, og der kan kunstig intelligens være en kæmpe hjælp. Der findes løsninger, der automatisk kan markere, hvor der er prostata-cancer, og det er noget røntgenlægerne bruger virkelig meget tid på i dag.
Det er dog ikke udelukkende tid, der kan spares med kunstig intelligens. I fremtiden kan patienterne måske også spares for unødvendige og invasive undersøgelser. I forhold til et område som MR-scanninger er der i dag en standardpakke med syv forskellige delundersøgelser, der sikrer, at alt bliver undersøgt. Udover at det er en dyr pakke, bliver patienten også udsat for undersøgelser, der måske ikke er nødvendige.
– Derfor kigger vi lige nu på, om kunstig intelligens allerede efter de første tre delundersøgelser kan hjælpe os med at vurdere, hvad det optimale videre forløb er for den enkelte patient. På den måde får vi mere individualiseret undersøgelse, hvor nogle af patienterne måske ikke behøver så lang tid i scanneren eller fx helt kan undgå kontrastvæske, fortæller Peter Buss Lasborg og afslutter:
– Mulighederne er mange. Det er et felt i rivende udvikling, og vi har kun set begyndelsen på, hvad den her teknologi kan hjælpe os med.
Den betragtning er Lina Hundebøll Jespersen enig i:
– Når AI-løsninger giver mening og bedrer de kliniske forhold for personale og patienter, så skal vi blive ved at kigge den vej i fremtiden.