Lørdag den 13. august vil de tre lokale bjærgelaug, hvis vejret tillader det, gennemføre den kapsejlads med fladbådene, som desværre blev aflyst under strandfesten på Tornby Strand.
Fredag aften den 12. august ankommer fladbådene fra Uggerby og Tornby til Tversted Strand. Lørdag den 13. august klokken 13 forsøges kapsejladsen gennemført ved stranden i Tversted.
Der vil være musik og god stemning ved bådehuset hos Tversted Bjærgelaug. Her sælges der grillpølser, øl, vin, vand og kasse samt lækre vafler med tilbehør til rimelige priser.
Hele overskuddet fra arrangementet vil gå til bygning af nyt bådehus hos Tornby Bjærgelaug.