Af Lone Olsen
Venstre i Hjørring Kommune
Jeg er mor til to, gift med Morten og bor i Tårs, hvor jeg er vokset op. Politik har altid været en stor del af mit liv, fordi jeg ønsker at gøre en forskel for mennesker og styrke vores fællesskab.
For mig handler politik om at bidrage til mit lokalsamfund og tage ansvar for de løsninger, der skaber en bedre hverdag for os alle. Det betyder også, at vi skal bruge vores ressourcer der, hvor de gør størst gavn – til glæde for både unge og ældre.
Hjørring 2024
2024 har været et år med en beskeden økonomi, men jeg er glad for, at vi alligevel har kunnet prioritere vigtige områder. Jeg er især stolt af, at vi har sikret midler til Hirtshals Skolecenter, som bliver et fyrtårn for praksisfaglig undervisning, samt vi har sat fokus på initiativet The Promise, der støtter nuværende og tidligere anbragte børn og unge.
Derudover betyder det meget for mig, at vi har givet en økonomisk håndsrækning til ældreområdet, så vi kan sikre en god kvalitet i plejen.
Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Tak for det stærke fællesskab, vi har i vores kommune – jeg glæder mig til at tage fat på det nye år sammen med jer!
Link til relateret artikel