Kære alle sammen, godt nytår
Her på årets sidst dag er det naturligt at se tilbage, men også at kigge fremad. Året der er gået har på mange måder nationalt og international været skelsættende, og vi kigger også ind i er valgår, uanset om vi vil det eller ej.
Kommunal politik kan virke som noget der ikke har noget med ‘mig’ at gøre, men en stor del af de ting der vedrører din og din families dagligdag, besluttes lokalt. Min kalender er allerede godt booket, og jeg er klar og glæder mig til at formulerer mere tydeligt hvad vi vil med borgmesterposten i Hjørring Kommune.
Vi skal se fremad og investere i vores landsdel og vores børn, men vi skal også huske hvem vi er, os der bor her hvor det altid blæser. Vi skal huske solidariteten og vi skal styrke fællesskabet sammen med dem der har udfordringer og dem som har mindre end os selv. Og det er det vigtigste – det er der vi viser hvem vi virkelig er.
Her hjemme har vi lært at preppe, vi har fået en konge, der skal igen bruges ufattelige summer på forsvaret, arbejdsløsheden er historisk lav, vi mangler folk indenfor forskellige faglærte grupper, der er kommet en strukturreform og et kæmpe sundshedsudspil, sidsnævnte kommer forhåbentligt til at betyde noget positivt for netop vores landsdel.
Ude i verden raser krigen med enorme konsekvenser for Ukraines befolkning og hele Europas økonomi og sikkerhed. Rusland er i et vanvittigt partnerskab med Nordkorea, begge to diktature med mange undertrykte mennesker og en ufattelig hårdhed over for egne borgere, samtidig med at deres økonomi er i knæ. Fattige diktatorer er altid farlige. Trump bliver USA’s næste præsident, han rasker med sablen og vi er alle afventende og usikre på hvad der kommer til at ske, og hvad det betyder for os i Danmark og Europa. Vi er så afhængige af USA militært, men hele verden er også afhængig af verdens største økonomi. Tyskland kæmper med økonomien og en uhørt højredrejning i visse områder og vi skuler også til England som humper lidt afsted efter Brixit og forskellige politiske katastrofer.
Situationen i mellemøsten er foruroligebde og kræver en sikker rolig hånd, men hvem har sådan en lige nu?
Forandringer giver usikkerhed, historien har vist at forandringer giver øget mobilitet og velstand, men i den proces skal vi huske hinanden og vores dagligdag. Vi skal passe på hinanden og vores dejlige sted at bo og leve, men vi skal også investere i fremtiden, sikre arbejdspladser, sikre arbejdskraft, udbygge vores gode skoler og have plads til dem, der ikke lige passer ind i bageformen eller har mentale udfordringer, for i fremtiden skal vi bruge alle uanset hvilket rolle de kan spille på arbejdsmarkedet.
Vi ses derude, vi ses, når der skal snakkes værdier, vi ses i valgkampen og rigtig godt nytår til hver og en af jer.
Man kan følge den socialdemokratiske borgmesterkandidat her på Facebook.
Slap af fru Beith–Rasmus Prehn inviterer dig også på middag i København her i 2025.- Godt Nytår
Tommy Sørensen
Husk først at feje for egen dør.
Jeg husker dine udtalelser under KV 21 valgkampen.