Det blev en rejse, hvor kvantefysikeren spillede ping-pong med publikum, hvoraf en god del var godt og vel bevandret ud i det noget abstrakte landskab, og der udviklede sig i en fælles dialog mellem foredragsholder og tilhørere…
Vi kom omkring teoretiske overvejelser og diskussioner mellem Niels Bohr og Einstein og landede vist et sted midt i betragtninger over, hvordan kunstnere – her keramikere – bevidst eller ubevidst benytter sig af at få forskelligt output helt afhængigt af de signaler og input, der sendes til ler og glasur…
Personligt følte jeg mig ganske underholdt – bla. på grund af den positive og diversitive dialog i rummet – ikke så meget, fordi jeg forstod, hvad samtalen gik ud på…
Til gengæld havde jeg en oplevelse i pausen, hvor jeg med sædvanlig tvangsmæssig uvane lige tjekker, om der skulle være nyt på facebook… første nedfald på min skærm var ingen ringere end EINSTEIN… Det er da lige til at blive konspiratorisk af…
Tak til VKM for at arrangere aftenens rejse…
