Kan du håndterer mange bolde i luften på én gang, gribe en bold der kommer ind fra siden, uden at tabe de andre? Så er du lige den sygeplejerske vi mangler.
Som sygeplejerske på Rehabiliteringen Lynggården i Hirtshals har vi brug for en person der kan bevare overblikket i pressede situationer, da vi har et stort flow på vores afdeling, og ingen dage er ens.
På Rehab kommer der mange komplekse borgere, der har brug for et træningsophold, for at kunne komme videre i deres liv.
Rehab har både neurologiske borgere, men også borgere med nedsatte funktioner efter længere sygehusophold eller længerevarende sygdom i eget hjem. Borgere der har pådraget sig frakturer eller andet, der har nedsat deres funktionsevner, men hvor der ses mulighed for at et genoptræningsophold vil hjælpe vores borgere, så de kan blive så selvhjulpne som muligt.
Derfor har vi brug for netop dig, der gerne vil arbejde med tidlig opsporing ved vores borgere, da det at være et skridt foran hjælper borgerne til at få mest mulig nytte ud af deres ophold hos Rehab.
På Rehab arbejdes der meget tværfagligt både med triagering, tværfaglige konferencer og i samarbejdet mellem bl.a. vores træningsenhed, sygehuset, visitationen, praksislægerne mm.
Du skal derfor kunne triagere, koordinere, vejlede, undervise, sparre med dine kollegaer, deltage i plejen ved de komplekse/nye borgere sammen med de øvrige faggrupper. Kunne kommunikere med borgere og pårørende og ikke mindst have et godt og positivt humør.
Alle medarbejdere på Rehab er faguddannede, og har/er i gang med neuropædagogisk kompetanceuddannelse.
Vores sygeplejeteam består af 4 sygeplejersker. Der arbejdes hver 4.weekend fra 7-12, og én hverdag i ugen til kl.17. Der er et tæt samarbejde og et godt sammenhold, hvor alle er fleksible mht. at hjælpe hinanden også under ferie, fridage mm.
Så er du sygeplejerske med et godt humør og en positiv ånd og ser dig selv som jongløren med de mange bolde, så vil du sikkert passe ind i vores team.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet hos afdelingsleder Astrid Boel på Astrid.boel@hjoerring.dk eller på tlf.: 41 93 60 08
Der vil afholdes ansættelsessamtaler i uge 39.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen “Send ansøgning”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stillingsbetegnelse:
Kvik sygeplejerske søges til stilling med attraktive arbejdstider
Ansøgningsfrist:
26. september 2022
Ansættelsessted:
Rehabiliteringen Lynggården
Østergade 30
9850 Hirtshals
Jobtype:
Sygepleje og sundhedsbehandling
Tiltrædelse:
1. november 2022 eller efter aftale
Ugentlig arbejdstid:
30-37 timer pr. uge