Af Mette Præstegaard
Enebærvænget 2
Hirtshals
Man undres…
I Hjørring Byråd er al dialog med befolkningen efterhånden total fortid. Alt kører efter” Vi alene vide”, og der lyttes ikke til borgerne. Dette gælder inden for alle områder.
Nogle gange trækkes vilde ting ned over hovedet på folk, og andre gange spændes der ben for særdeles fornuftige velbegrundede tiltag; for “Vi alene vide – og der lyttes ikke til andre.”
Jeg tænker her på de kommende energiparker med møller og solceller. Der er indkommet masser af ansøgninger, og alle kører videre- uden at tænke på placeringer m.m. Man kan ikke få energianlæg nok og vil hverken droppe projekter eller ændre ved de vilde ønsker.
Man er parat til ALT for at tækkes investorerne. Alt andet tilsidesættes; men det går bare ikke i blinde at tilplastre hele kommunen med anlæg; for i visse særlige tilfælde bliver man nu engang nødt til at vågne op og tage særlige hensyn – vise ansvar. Her tænker jeg især på naturområder: de kystnære områder NØ for Hirtshals: Ørnereservatet og trækfugleruten mod Grenen – og på den store kulturskat, Børglum Kloster. På sådanne steder må og skal “den store maskine” stoppe op og køre i en stor bue udenom.
Børglum kloster havde fra 1100 tallet frem til reformationen i 1536 meget stor betydning for den katolske kirke , idet klostret var moderkloster for hele Norden. Det var bindeleddet mellem Sverige, Norge, Skotland, Danmark og Paven i Rom.
Nu er der sket det fantastiske, at man har fået øjnene op for stedets store historiske betydning og Børglum Kloster er nu indstillet til at komme på Unescos Verdensarvsliste. Alle bør vi glæde os over, at det gamle unikke sted er blevet så værdsat og anerkendt for sin store historiske betydning, at det er blevet indstillet til at være en del af verdensarven, et sted med betydning for hele menneskeheden.
Kommer Børglum Kloster med, vil det ikke blot være en stor gevinst for selve stedet; men for landsdelen. Ja, for hele Danmark.
Afgørelsens dag nærmer sig. Folk fra både fjern og nær krydser fingre for at Børglum Kloster; medens de undrende via medierne erfarer, at Hjørring kommune med borgmesteren i spidsen fortsat “spænder ben” , idet man ikke vil love at skåne det flotte landskab ved klostret for vindmøller og solcelleanlæg.
Rystende, at griskhed og stivsind ikke kender grænser.
Man undres, ja. Men måske nok mest over, hvor lidt Mette Præstegaard har opfattet m.h.t. den vedtagne proces i forbindelse med de modtagne ønsker om opstilling af vindmølle- eller solcelleanlæg. Efter at “det åbne vindue” for den slags ansøgninger er smækket i, kan vi konstatere, at der er indkommet i alt 42 ansøgninger om anlæg, fordelt på 37 områder (3000 hektar solceller og 70 vindmøller). Det er ikke anlæg, der bare “bliver trukket ned over hovedet på befolkningen”. Tværtimod bliver alle anlægsansøgninger screenet i forhold til en lang række af de punkter Præstegaard anfører (afstandskrav, landskabsinteresser, naturinteresser, kulturarvsinteresser etc.). Det er så ud fra denne screening, at først Teknik- og Miljøudvalget, siden Økonomiudvalget og (21. Juni) Byrådet har forholdt sig til hvilke projekter, der skal arbejdes videre med. Ikke hvilke, der skal realiseres, men hvilke, der skal indgå i en fordebat og (hvis de “overlever”) siden i en egentlig høringsproces, hvor alle borgere kan komme med deres indsigelser eller støtte. Så det er vrøvl, når Præstegaard taler om en “vi-alene-vide”-holdning i Byrådet. Vi lægger netop op til en dybt demokratisk og åben proces – men vi ønsker også, at det skal ske på så oplyst et grundlag som muligt. Og disse screeninger tager tid at lave.
At vi skal have en hel del mere VE-produktion op at stå, burde være uden for diskussion. Jeg ved ikke om Præstegaard vil påtage sig et medansvar for at fortsætte den hidtidige fossilt baserede energiproduktion med fortsat flere af de klimaulykker, som vi har været vidner til de sidste måneder? Jeg vil ikke!
Derfor bliver vi nødt til at udvide den landbaserede VE-produktion – ikke mindst i lyset af, at alle de stort tænkte havbaserede energiparker hænger i en tynd tråd lige nu. Men naturligvis er ikke alle områder i vores kommune lige velegnede til store energianlæg. Derfor “tromler” Byrådet heller ikke bare beslutninger igennem, men lægger op til et langt og grundigt “parløb” med borgerne. Personligt går jeg stærkt ind for flere VE-anlæg, men har også (som Præstegaard) betænkeligheder, når det kan skade fx enestående natur-, landskabs- eller kulturarvsinteresser. Derfor stemte jeg også (som økonomiudvalgsmedlem) mod at fortsætte arbejdet med en række konkrete projekter.
M.h.t. Børglum Kloster (hvor jeg selv sidder i følgegruppen), tror jeg ALLE – også borgmesteren – er dybt interesseret i, at denne enestående, historiske juvel vil ende på UNESCOs verdensarvsliste. Vi er bare lige nu i færd med at fastlægge præcist hvilke af de 10 kriterier, ansøgningen skal baseres på. Skal det fx være kriterium 3, der taler om at stedet bærer på “et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd” eller skal det fx være kriterium 4 eller 7, der taler om særlige arkitektoniske bygningsværker eller enestående landskabstyper. I ansøgningen skal man vælge et af disse kriterier. Baserer man ansøgningen specifikt på landskabsværdien, kan nær- og fjernzoner komme i spil på en måde, så der vil blive mærkbare begrænsninger for aktiviteter indenfor en radius på op til 8 km. Hvad vil det fx betyde, hvis Action House vil bygge et klatretårn, hvis en landmand skal bygge en gyllebeholder, hvis et teleselskab skal rejse en sendemast etc? Det er den slags konsekvenser både borgmester og byråd gerne vil være på det rene med, inden man udfærdiger den endelige støtteerklæring.
Så det er altså ikke tale for et manglende politisk engagement i sagen, sådan som Præstegaard gerne vil fremstille det som – tværtimod!
Hej Jørgen
Hvor i alverden har du fået den ide, at man skal udvælge et kriterie? De danske kandidater der pt. er på tentativlisten er baseret på to eller tre kriterier. Jeg tror det vil være meget svært, om ikke noget nær umuligt at komme gennem nåleøjet på grundlag af et kriterie. En anden ting at uanset, hvilke kriterier Børglum Kloster ender med at basere sin ansøgning på, så skal kommunen etablere en bufferzone, der så robust at den virker overbevisende på Slots- og Kulturstyrelsen og siden UNESCO. Man kan faktisk argumentere for at Børglum Kloster ville står stærkere ved søge på tre kriterier. Og så lige en sidste ting. Fjernzonen defineres og administreres af Hjørring byråd. Det kræver en usædvanlig god portion fantasi at forestille sig, at man ville nægte opførsel af gyllebeholdere eller siloer i fjernezonen ene og alene af den grund at de ikke bryder horisontlinjen. I forhold til Actionshouse (og lignende) problematikker, så er det igen Hjørring byråd, der vurdere om et konkret projekt vil være for voldsomt. Men det er et virkelig dårligt signal at sende til Slots- og Kulturstyrelsen, hvis man fra Hjørring kommune ikke tilkendegiver, at man er sindet at tilvejebringe den beskyttelseszone, som UNESCO forudsætter i Operationelle retningslinjer for gennemførelse af konventionen om verdensarv paragraf 103-107.
Du vrøvler lidt for meget. Hvad er det for nogle “klima ulykker” du skriver om. Klimaet har da altid været sådan, det hedder på dansk NATUREN. Det kan vi små ubetydelige væsner som os ikke lave om på. Den såkaldte “grønne energi” kan aldrig nogensinde komme til at dække vores behov. Hvad har du af beviser for at “klima ulykkerne” skyldes os og ikke bare den naturlige del af naturen ????
Herregud, Hans. Der er åbenlyst nogle begivenheder fra de sidste 100 år, som er gået din opmærksomhed helt forbi. Man kunne fristes til at opfordre dig til at åbne vinduet – eller i det mindste din avis – og følge lidt med i, hvad der er sket siden industrialismens gennembrud. Så vil du også fatte, at vi “ubetydelige væsner” faktisk kan lave om på både klima og miljø. Spørgsmålet er så, om vi også kan rette op på fadæsen, eller om vores sendrægtighed viser sig at være fatal.
Det burde være unødvendigt efter nogle måneder, hvor ekstremvejr har slået alverdens rekorder, men hvis dét er forbigået din opmærksomhed, så se lige denne video (på under et minut) som viser hvorledes den globale opvarmning er accelereret fra 1880 til i dag – i et tempo, som aldrig er registreret tidligere: https://folk.uib.no/ngfhd/Animations/gistemp_1024_2022.mp4