Der er rigtig mange gode grunde til, at de nye indehavere ikke har revolutioneret Mona og Ejvind Kjeldsen Jensens succesrige menukort og koncept på Lilleheden Café & Restaurant.
I lyset af hedebølgen og den forestående sommersæson skal et helt nyt tiltag imidlertid hilses velkommen. I forbindelse med spisestedets nye a la carte, som gælder fra den 20. juni, kan man nemlig også bestille den populære sommertapas som strandkurv.
Den indeholder kort fortalt alt, hvad man mangler og ikke mindst hjertet og ganen kan begære til en god tur på stranden, i skoven eller måske noget helt tredje.
Dermed er det bare om at komme afsted på en uforglemmelig udflugt med den udkårne og overlade alle detaljerne til de kreative folk hos Lilleheden Café & Restaurant.
Det skal simpelthen prøves ude i vores pragtfulde natur!