Anne Sofie Espersen og Nickolai Damgaard holder onsdag den 1. marts klokken 19-21 i salen ved biblioteket i Metropol i Hjørring foredrag om, hvordan du kan “hacke” dig til en stærk og ustresset krop.
Der er lagt op til en spændende aften med viden og tips til, hvordan man med ganske få tiltag kan ”hacke” sig til en sund og veltilpas krop.
Nickolai Damgaard er en af Danmarks førende Biohackere. Anne Sofie Espersen er skuespiller, hun har levet med en krop i forandring, som har inspireret hende til at starte produktionen af sin egen kosttilskudsserie BREATHE.
De to guider deltagerne igennem junglen af kosttilskud og hjælper med at forstå kroppens processer, når det handler om at pleje kroppen i en presset hverdag.
Matas arrangerer, og det koster 120 kroner at deltage. Du kan købe billetten her
Biohacking står for ændringer og er en tilgang til, hvordan man på en sundere måde lever sit liv med kost, motion og en positiv, mental indstilling. Det handler meget om at udforske og ”hacke” ens biologi med det for øje at forbedre ens livskvalitet.
Fænomenet biohacking blev kendt allerede i slutningen af 1980’erne og er i en tid, hvor rigtig mange søger det gode live, for alvor blevet populært både i Danmark og globalt.
Redskaberne er grundlæggende viden om og inspiration til nye og smartere måder at gøre hverdagsting på.
Et tip til at sove bedst muligt er for eksempel, at hvis du vågner om natten og skal tisse, bør du om muligt lyset slukket og ikke mindst undlade at tænde for moderne elektronik.
For hvis du tænder lys og tjekker mails eller sociale medier, vil din hjerne og krop naturligt nok tro, at nu er det morgen og begynde at ”vække” kroppen. Det er der ingen grund til, da det er vigtigt at sove videre.
Med andre ord kan enkle ændringer sandsynligvis øge livskvaliteten. Det ved Anne Sofie Espersen og Nickolai Damgaard rigtig meget om, og de deler gerne ud af deres viden og erfaring.