Lærernes tillidsrepræsentanter og ledere i Hjørring Kommune blev mandag budt velkommen til en temadag om nye regler og rammer for folkeskolen i Hjørring Kommune.
Initiativtagere var Lærerkreds Nord og Hjørring Kommune, der var repræsenteret ved henholdsvis næstformand Anne Weirum von Lillienskjold og skolechef Anette Nedermark.
Desuden deltog Juliane Christiansen, som er konsulent i Danmarks Lærerforeningen, idet hun var hentet ind for at udfolde politikernes Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram.
Arbejdsformen blev en vekselvirkning mellem oplæg af konsulenten om det fremadrettede arbejde og refleksion i grupper med deltagerne fra skoledistrikterne i Hjørring Kommune.
Undervejs sendte udvalgsformand Gry Bruun Nielsen en opmuntrende videohilsen til skolefolkene, der var forsamlet til temamødet ved Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.
Afslutningsvis var ledere og tillidsrepræsentanter enige om, at der ikke er så meget nyt i aftalen, idet man faktisk har været på lokalpolitisk og pædagogisk forkant i Hjørring Kommune.
Det handler blandt meget andet om, at de lokale folkeskoler allerede er godt i gang med tiltag som karrierelæring i forbindelse med Ungegarantien. Ligesom man lokalt har nedbragt timetallet for de yngste elever ved at konvertere timer fra UUV.
Under alle omstændigheder får især lederne travlt, idet aftalen skal være iværksat allerede ved starten af det kommende skoleår. Ikke mindst juniormesterlæren ser spændende ud.
Læs meget mere her vedrørende Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram.
Foto: Niels Skipper.