Når noget går i fisk, er det udtryk for, at et eller andet er mislykkedes, men det var bestemt ikke tilfældet, da elever fra 3. X på Hirtshals Skole forleden var på Hirtshals Havn.
Eleverne måtte den pågældende dag stå meget tidligt op for først at opleve fiskeauktionen for at lære, hvordan den fisk, der blev landet dagen eller natten før, bliver solgt til højest bydende, samt hvordan man laver masser af is på maskine.
Ligesom de samtidig lærte, hvad der sker med den fisk, der bliver solgt på auktionen. Til slut var der rundvisning på havnens nye slæbebåd, Sippa, hvorefter det på cykel gik ud på Nordsøen Ocenarium
Hele turen ved et led i Hirtshals Havns adoption af 3. X, hvormed de ansatte hjælper eleverne med at blive klogere på, hvordan en moderne havn arbejder i Danmark.
Det var da også ifølge tovholderne en kæmpe fornøjelse at have en flok spørgelystne og interesserede elever med rundt.
Altså et lærerigt og opbyggeligt besøg på Hirtshals Havn.
Kilde: SkoleCenter Hirtshals.