Den 21-årige Lærke Hammer har valgt en fodbold-fremtid i norske Bodø/Glimt.
Efter fire år i Fortuna har Lærke indtaget en plads i den norske klubs forsvar, og hun er blevet præsenteret i holdopstillingen på Bodø/Glimts hjemmeside. Her finder man i øvrigt også en anden tidligere Fortuna-spiller, den 22-årige angriber Lise Disssing.
Bodø/Glimt spiller i den norske 1. division og vil gerne bevæge sig op i fornemste liga.
Foruden de to danskere har Bodø/Glimt amerikansk målmand, mens øvrige i truppen alle er nordmænd.
Det er fem år siden Lærke Hammer blev tilknyttet Dana Cup Academy, hvorfra hun har plejet sin fodboldudvikling.For at få mest mulig kamperfaring har Lærke Hammer et års tid været udlejet til AaB, og nu går turen altså til Norge. Hun debuterede på Fortunas ligahold den 9. september 2020 og det blev til 22 ligakampe. Samtidig har Lærke 14 gang været med på danske ungdomslandshold.
Lærke kommer nu langt hjemme fra. I fugleflugtslinje er der godt 1100 km mellem Hjørring og Bodø, og skal man køre på besøg, er det en tur på 1510 km.
Fortuna og Dana Cup Academy ønsker dammen med NordsøPosten unge Lærke held og lykke i det nordlige Norge.