Produktion af energi er et område, hvor der kan tjenes mange penge, men det er desværre også et område, hvor ikke alt der glimter, er guld.
– Det handler om at have de langsigtede briller på, hvis du enten selv investerer i et energianlæg eller du får et tilbud om at leje din jord ud til energiproduktion, siger energirådgiver i LandboNord, Leif Köhne.
Deltagerne fik et eksklusivt sammensat program med oplægsholdere, der kunne fortælle om processen fra idé til produktion. Dagen blev indledt af professor ved Bæredygtig Energiplanlægning, AAU, Brian Vad Mathiesen, som fortalte om Europas afhængighed af energi og hvor Danmarks energiforsyning bevæger sig hen i løbet af den grønne omstilling. En vigtig overvejelse i den forbindelse er at stille sig spørgsmålet, om der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af energi i nærområdet, inden man går i gang.
Landmændene HC Holst, Niels Hedermann og Jens Bigum fortalte om deres erfaringer i forbindelse med energiprojekter hhv. solceller, vindmøller og biogasanlæg.
– Vi rådgiver ofte landmænd, som har en idé om, at det er bedst at investere eksempelvis solceller, men efter vi regner på det, så kan det være, at vi ender på en anden løsning. Det kan også være landmanden, som er blevet kontaktet med et ”godt tilbud”, som når vi regner på det, slet ikke står mål med vilkårene, siger Leif Köhne, der også var blandt indlægsholderne med flere indlæg i løbet af dagen. Blandet andet om VE-Screening, der giver et overordnet billede af hvilke potentialer der er i forhold til etablering af anlæg til produktion af vedvarende energi med et VE-Anlæg.
Vejen fra idé til virkelighed
Anden halvdel af LandboNords energidag havde fokus på rammerne for energiprojekterne. Kundechef i Spar Nord, Torben Jørn Clemensen, fortalte om finansiering, og hvordan en VE-Screening af sin virksomhed kunne være et godt første skridt at begynde med, når man taler finansiering af energiprojekter.
Miljøchef i LandboNord Camilla Lerbjerg Thomsen fortalte om de miljøundersøgelser et energiprojekt kunne involvere og lidt om kommunernes sagsbehandling af dem.
Skattechef i LandboNord, Jens Chr. Obel, understregede, at det i forbindelse med større energiprojekter allerede i etableringsfasen bør overvejes, om aktiviteten kan placeres i en selskabsstruktur. Ved evt. senere værdistigninger, og måske et salg, vil gevinsten herved kunne isoleres i selskabet til en meget lav, eller slet ingen beskatning her og nu. Skatten kan i så tilfælde udskydes i lang tid. Selskabsformen gør det også muligt at tage sine børn med i ejerkredsen.
Strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord, Louise Rødkær Hermansen, så lidt på driften i at afgive jord i forbindelse med energiprojekter – en væsentlig faktor, hvis man efterfølgende skal ud at finde erstatningsjord, som potentielt ligger længere væk fra sin ejendom.
Til sidst sluttede adm. direktør og advokat i Norden Advokatfirma, Mads Kringelbach af med blandt andet at vise eksempler på kontrakter, som landmænd bliver præsenteret for af developere i forbindelse med leje eller opkøb af jord til energiprojekter. Mads har efterhånden set mange eksempler på, at det der står med småt i kontrakterne kan få store konsekvenser.
Sammenfattende for hele dagen var den røde tråd at investere i god rådgivning med rådgivere som kender området.
– Der er godt gang i den grønne omstilling, og her spiller anlæg med vedvarende energi en central rolle. Er du landmand, og overvejer du energiproduktion som forretningsområde, så vær opmærksom på, hvor du kan få uafhængig rådgivning, der ikke er styret af andre interesser end dine egne. De beslutninger der bliver taget i dag, binder dig og dine efterkommer i mange år frem, siger Leif Köhne.