Forbrugerne efterspørger i stigende grad dokumentation for de fødevarer, de køber. Det stiller en række krav til fremtidens landbrug, som man enten kan se som begrænsninger eller muligheder.
– I Danmark har vi allerede mange forudsætninger for at byde ind på den grønne dagsorden. Vi er et af de lande i verden, hvor vi er langt fremme med digitalisering, dokumentation og sporbarhed når det kommer til fødevareproduktionen. Det handler om at få det sat i system og fortælle den gode historie fra jord til bord, siger chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Søren Greve Olesen.
Landbruget skal nok levere
Da klokken nærmerede sig middagstid, blev deltagerne budt på en lækker vegetarbuffet. Det havde i flere år været Søren Greve Olesens ønske, og i år blev det en realitet – meget til udvalgsformandens fortrydelse.
– I år fik deltagerne så at føle, hvor galt det kan gå i fremtiden, sagde formand for LandboNords Planteudvalg, Hans Chr. Holst med et glimt i øjet og fortsatte. – I dansk landbrug har vi altid været klar til at producere de fødevarer, som forbrugerne efterspørger. Kød vil i mine øjne altid være en del at fremtidens middagsbord, sikkert ikke i de mængder, vi har i dag. Men uanset hvad, så skal vi nok levere.
Et af punkter som Hans Chr. Holst dog ikke er klar til støtte op om, er en potentiel CO2-afgift til landbruget.
– Løsningen er ikke en afgift. Det er egoistisk og snæversynet at se Danmark som en isoleret del af verden, hvor vi løser klimaudfordringerne ved at pålægge landbruget en afgift, siger Hans Chr. Holst.
I løbet af konferencen blev deltagerne delt op, så der både var fagspor for planteavlere med salgsafgrøder og planteavlere med grovfoder.
