Hvis man går med, overvejer om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så kan man have mulighed for at gøre det med Tidlig Pension, der i daglig tale også bliver kaldt ”Arne-pension”. Socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist, har hjulpet flere kunder med at få pensionen, og der er et klart mønster. Du er bedre stillet, hvis du gennem årene har haft en stabil indtægt.
– For at komme i betragtning til pension, skal du kunne dokumentere en indtægt – for eksempel ved overskud i din virksomhed. Men for flere landmænd er det et problem, hvis de har kørt med underskud i nogle år. Fordelen for deltidslandmænd er, at de har haft en indtægt ved siden af landbruget, som de kan dokumentere deres anciennitet med – og på den måde bliver de bedre stillet, siger Mette Neist.
Optjening af anciennitet
Reglerne er sådan, at hvis dit overskud i virksomheden i et givent kalenderår, er større end den maksimale dagpengesats for samme år, optjener du 1 års anciennitet. Hvis dit overskud svarer til halvdelen af den maksimale dagpengesats optjener du kun ½ års anciennitet. År hvor der ikke er opnået overskud tildeles ingen anciennitet.
– Selvom du har knoklet i flere år, er det altså afgørende, hvad der har stået på bundlinjen. Hvis du har været deltidslandmand med underskud i virksomheden, optjener du alligevel anciennitet baseret på de andre indtægter, du har haft. Derfor kan jeg kun opfordre de deltidslandmænd, der overvejer at benytte muligheden for at trække sig inden pensionsalderen om at få deres muligheder for Tidlig Pension undersøgt, slutter Mette Neist.
Teamleder #3.