Landsbyforums medlemmer ønsker at komme rundt for at høre, hvad der rører sig i de enkelte lokalområder og møde foreninger og ildsjæle i hele Hjørring Kommune.
Næstformanden for Tolne-Mosbjerg Idrætsforening og lederen af friskolen tog derfor for nylig imod med inspirerende fortællinger om glæder og udfordringer ved at drive friskole og idrætsforening i landdistriktet.
Friskolen kører godt og er blevet lokalt et samlingpunkt, hvor borgerne mødes blandt andre Pedelbanden, Aktivitetsklubben og dem, der dyrker idræt. Der er mod og stor lyst til at tænke nyt i idrætsforeningen, for at kunne tilbyde områdets børn og voksne forskellige muligheder for fysisk aktivitet, oplevelse og fællesskab, fx gennem dans.
På mødet fortalte repræsentanter for Borgerenergifællesskab Elkær om arbejdet med etableringen af energifællesskabet, og hvordan borgerne i Tversted og Bindslev kommer til at nyde gavn af det.
Her kan du høre om processen for opstilling af vedvarende energianlæg i Hjørring Kommune: Information om solcelle- og vindmølleprojekter.