Mangel på ladestandere til elbiler er ifølge flere et stigende problem ikke mindst til de mange eldrevne køretøjer i sommerlandet.
P4 Nordjylland satte denne morgen fokus på problemet og tog i den forbindelse en snak med Mogens fra SuperBrugsen i Løkken og lokalpolitiker Søren Smalbro, som er Venstres borgmesterkandidat i Hjørring Kommune.
Allerede fredag den 25. juni blev der der da også indgået en politisk aftale om udmøntning af pulje til grøn transport. Af aftalen fremgår det blandt andet, at der er afsat 50 mio. kroner til medfinansiering af ladestandere, som kan søges af almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og ejerforeninger. Tilskuddet kan udgøre op til 25 procent af projektets totalomkostning.
Det er i forvejen ikke længere så meget i sig selv afstanden mellem ladestandere, men simpelthen nu antallet af de til enhver tid ledige og dermed tilgængelige, der er et voksende problem. Mange vil dog indvende, at det bør være udbyderen af el og indehaveren af det eldrevne køretøj, der skal løse det problem.
Det system har ifølge kritikerne af politisk indblanding fungeret fremragende for benzin og diesel fra starten, men fra den anden side påpeges det, at når staten har besluttet, at vi skal overgå til eldrevne køretøjer via prismæssige motivationer, så er politikerne også nødt til at bistå med en lademæssig infrastruktur.
– Der er ingen tvivl om, at det haster med at få udvidet antallet af ladestandere til de eldrevne køretøjer. I takt med, at behovet stiger, bliver det også lettere at skabe rentabilitet i flere ladestationer, og det er jo lige netop det der skal til for at få ladekapaciteten forbedret, siger Søren Smalbro i forlængelse af netop den diskussion til NordsøPosten.
– Det er ikke en kommunal opgave at udbyde el, men vi skal naturligvis tage vores del af ansvaret og sørge for gode og tidsvarende adgangsforhold til både nuværende og kommende ladestandere, tilføjer Søren Smalbro, der også er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune.
Den debat er der formentlig først lige taget hul på.
Ja, når man har clever er Nordjylland virkelig udkantsDanmark. Men så kan man jo få en snak ved lynlader i Frederikshavn, mens man venter på der bliver frit.
Men er det i virkeligheden ikke Clever du burde rette henvendelse til? 🤔