Lars Hansen hos The Sky Is Blue er nu klar til at tage hul på vintermotionsserien “Den GODE, den ONDE og den GRUSOMME”.
Tre nøje udvalgte og smukke lokationer omkring Hirtshals, hvor man på en rundstrækning på 2-3 km kan tilbagelægge præcis den distance, som man ønsker.
Ved startområdet er der vand, snacks, frugt og rundstykker mellem runderne. Starten går nu på søndag kl. 10 og foregår i Folkeparken i Hirtshals.

Anden runde er den 11. februar ved Tornby Strand, hvorefter tredje runde er den 10. marts ved Husmoderstranden og Hirtshals Fyr.
Kunne det være en idé med lidt motion, inden en dag foran skærmen med kongekroning? Så er her en oplagt mulighed.
Læs mere om tilmelding til første tur her: The Sky Is Blue.