Af Lars Høgh
Valnøddevej 4
Tornby.
Efter 6 års kamp er de lykkedes – de har fået et friplejehjem i Tornby op at stå, og de kan med rette være stolte og glade – og slappe af på sofaen, eller?
På ugens byrådsmøde var Tornby Friplejehjem igen på dagsordenen og ja, der kom naturligt en række ideologiske tilkendegivelser, primært for byrådsmedlemmer som fint vil kunne leve uden de stædige ældre mænds initiativ og vedholdenhed i Tornby. Man hørte dem bl.a. på bedste planøkonomiske vis hylde den kommunale hånds- og halsret over udbuddet af plejecenterpladser.
Efterfølgende blev fokus rettet mod om friplejehjemmets beboere (kaldet somatiske patienter) kan blive så dårlige at de skal bo på en skærmet plads, og om det i praksis vil kunne betyde, at de fysisk skal flytte. Og ja i sidste instans så kan det ske. Her kunne man tydeligt høre politikeren problematisere det, for friplejehjemmet Asbjørns vedkommende. Ingen nævnte dog, at det samme problem kan opstå på flere kommunale plejehjem som ikke har skærmede pladser, hvorfor blev det ikke nævnt?
Næste vigtige punkt handlede om fastsættelsen af den betaling friplejehjemmet skal have af kommunen for at passe beboerne. Prisen blev fastsat noget under det, friplejehjemmet ønskede. Men hvor må det også være svært at beregne. Man talte meget om ”de gennemsnitlige langsigtede udgifter” men som man kunne se tog takstfastsættelsen udgangspunkt i budget 2024 for ældreområdet – ikke i det faktiske forbrug indtil nu i 2024. Mon ikke udgifterne her er løbet løbsk – det er de offentlige udgifter jo på mange områder bl.a. pga. store offentlige lønstigning i foråret 2024. Lad os håbe det efterreguleres i taksterne.
Hvordan indregner man egentlig løn til de 4 kommunale ledelseslag som er over lederen på det enkelte plejecenter, områdeleder, kontorchef og direktører, hvad med lønnen til de mange konsulenter på ældreområdet, økonomifolk i forvaltning, jurister m.v i HR, arbejdsmiljøfolk og den politiske ledelse (byrådet).
Hertil kommer spørgsmålet om bygningsdriften og bygningsopførelsen. I lighed med kommunens borgere betaler friplejehjemmets borgere for driften af deres lejemål i hverdagen, men hvad med udgifterne til bygningernes opførelse – hvordan indregnes eksempelvis de store udgifter til nybyggeriet af plejehjemmet i Sindal i bevillingen til friplejehjemmet. Nok en svær opgave.
Jeg har ikke svaret på ovenstående men tænker – er der mon en grund til at gruppen af stædige ældre mænd i Tornby syntes taksten skulle være lidt højere end kommunens folk, er noget af ovenstående, eller måske det hele, blevet glemt?
Efter byrådsmødet sad jeg tilbage med en stille undren. Ikke EN i salen anerkendte det imponerende og prisværdigt arbejde de ældre mænd i Tornby har bedrevet. Hvad ville vi ikke som samfund kunne drive det til, hvis alle tog initiativ på samme vis på alle områder, frivillig og ulønnet.
Mødet viste nok også tydeligt, at der bliver ikke megen tid til sofaen fremover for de stædige ældre mænd. Deres projekt er og forbliver for mange en tidsel i den kommunale have uden antydning af glæden ved ”vild med vilje”.
Link til relateret artikel
Rederiet Asbjørn A/S indgår en aftale om navnesponsorat med friplejehjemmet i Tornby