Af Lars Høgh
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Det var en spændende og indholdsrig dag i går!
Først en administrativ indflyvning til det at være byrådsmedlem og så var jeg ellers til mit første byrådsmøde med egen plads blandt medlemmerne.
Jeg har besluttet mig for at gøre det til en lille tradition at lave lidt refleksioner efter hvert møde, i det omfang tiden nu tillader det.
Breaking News skaber “klik”!
Spændene var dagen, ikke mindst fordi TV2Nord, startede med ”Breaking news” med ordene ”Kaosset fortsætter: Udskyder udpegning af omstridt borgmester”. Det medførte en lang række kommentarer på de sociale medier og dækkede i virkeligheden over en usandhed. Men “klik” og interaktion på siden, det gav det.
Usand var det fordi selv forslagsstillerne, Socialdemokratiet, jo godt vidste at forslaget om at udskyde udpegningen ville blive stemt ned – og det blev det så også. I processen blev der dog plads til lidt mere drama.
Den 4. borgmesterkandidats valgresultat.
Husker man tilbage til valgkampen havde den hele fire borgmesterkandidater. Den ene af dem, Erik Høgh-Sørensen foreslog, noget overraskende Michael Engbjerg (V) som borgmester. Med det dårligst personlige valg blandt borgmesterkandidaterne – Erik Høgh Sørensen mistede hele 28 pct af sine personlige stemmer ved kommunalvalget 18. november, så forstår jeg måske godt at det ikke længere gav menig at pege på sig selv. Men et andet byrådsmedlem fra Venstre, mon mange havde set det komme?
“Meddelagtighed” og det at være “sprit ny”.
Efter små 15 minutters mødetid, hvor ”valggruppe 3” fik skudt på mangt og meget, valgte 19 af byrådets 31 medlemmer Søren Smalbro som borgmester. I processen blev byrådets medlemmer, med fokus først rettet mod de mindre partier, beskudt fra ”valggruppe 3”, den enlige Erik Høgh-Sørensen fra Vendelbolisten. Også vi 12 sprit nye medlemmer, som lige skulle finde os til rette i stolen og få styr på afstemningsknapperne, blev beskyld for mulig ”meddelagtighed”. Helt præcist i hvad, må jeg indrømme jeg havde lidt svært ved at finde ud af.
“Politbureau” og drømmen om en plads i ØK.
Min hjerne løb lidt på afveje i den vedvarende haglbyge af kritik som forgrenede sig vidt og bredt. Det var ordet ”politbureau”, Erik Høgh-Sørensen koblede det igen på økonomiudvalget, som bed lidt i mig. Betegnelsen genanvendes sandsynligvis fordi “valggruppe 3” igen ikke opnåede et stemmetal som gav adgang til økonomiudvalget. Ordet “politbureau” har sin oprindelse i Stalins Sovjettid og døde først for alvor ud med Sovjetunionens sammenbrud og meget positivt kan der næppe kobles til ordet i en historiske kontekst. Sammenligningen med et økonomiudvalg i et byråd havde jeg, åbenbart naivt, håbet var fortid.
Tanker om folkeforførelse og den D’Hondske metode.
Og det var her mit problem opstod inde i hjernen – fordi et andet ord, ofte relateret til samme tidsperiode, hele tiden poppede op i mit hoved, nemlig: Demagog, folkeforfører. Men jeg fik undertrykt det, holdt fingrene, godt jeg har et begrænset antal, fra taleknappen. Det forkortede med garanti den samlede taletid og byrådets medlemmer, nye som gamle, fik fuldført en lang række udpegninger uden at jeg fik min ”debut” som taler.
De knubbede ord og angrebsformationer – nu rettet mod bl.a. den D’Hondske metode fortsatte dog. Metoden tildelte Vendelbolisten det 31. og sidste mandat – blot 25 stemmer fra ikke at få sæde i byrådet, men faktisk med et mindre stemmetal end 1/31 af det samlede antal afgivne stemmer, så metoden er vel ikke nødvendigvis så slem endda…
Sang i byrådet, mønter til “Jomfrutalere” og fingerkløe.
Mon man i øvrigt, i lighed med sangen fra sidste byrådsmøde, burde gribe en tradition fra Folketinget – den med at nye medlemmer i Folketinget får en lille mønt fra andre medlemmer til deres ”jomfrutale”. Det kunne være hyggeligt, især hvis det der ord som kom op i hjernen på mig ikke kommer til at presse sig på igen. Håbet er muligvis lysegrønt og lidt naivt.
Mine hverv i byrådet, oplevelsen som “ny” og lidt tonedøvhed.
Personligt er jeg glad for min plads i TMU og for pladsen i Nordværk og for den varme velkomst og det glade gensyn mange af os havde fra valgkampen. Det er spændende områder og jeg ser frem til arbejdet herunder samarbejdet med “verden udenfor rådhuset”, forvaltningen og samarbejdet i byrådet.
Og nej, vi kan næppe være enige om alt, det er vel det der er grundstenen i politik, men man kan nu godt holde en tone som får et nytilkommen byrådsmedlem som lille jeg, og muligvis også andre nye som tiede, til at føle sig bedre ”onboarded”. I den disciplin var der desværre lidt ensidig tonedøvhed i aftenens byrådssang.
Det var dagens refleksioner, nu er det ved at være tid til flæskesteg. Vi prøvespiser lige inden den store højtid er over os.
