Af Lars Husted
Bævervej 21
Nr. Rubjerg
Søren Smalbro burde nok interessere sig lidt for den ”faglige begrundelse” af behovet for en partshøring. En vurdering, som tilsyneladende ikke er så vigtig i hans iver efter at gennemtvinge et megabyggeri på 305 kvm i det ellers uspolerede Nr. Rubjerg jf. hans udtalelser i en artikel i dagens NORDJYSKE. En beslutning, der lægger området helt åbent for efterfølgende byggerier på op til 700 kvm.
Byggerier han nu alligevel ikke vil forhindre med en ny lokalplan, til trods for at han i sit eget læserbrev i Nordsøposten i lørdags lagde op til lige præcis det. Det er svært at vide, hvor man har formanden på spørgsmålet om, hvordan kommunens sommerhusområder skal udvikle sig – og gad vide om hans udvalg efterhånden kan følge med i formandens kovendinger?
Værre må det dog være for forvaltningen, der nu får mere end svært ved at bakke formanden op. For den ”faglige begrundelse” er ikke – som Smalbro ellers lader til at tro – helt ligegyldig.
Partshøring foretages nemlig kun når parterne har ”væsentlig, individuel og retlig interesse” i den pågældende sag.
Det har formandens eget embedsværk altså vurderet, at samtlige 214 parceller i Nr. Rubjerg havde i sagen om Harevej. Baggrunden mangler vi stadig at få sat forvaltningens egne ord på, men det er naturligvis helt oplagt at embedsmændene har indset, at en tilladelse til byggeriet vil indebære en præcedens-effekt for hele området med uoverskuelige, miljømæssige konsekvenser. En situation, hvor man definitivt fraskriver sig muligheden for at sige nej til sommerhuse på op til 700 kvm i området.
Men med Smalbros udmelding har han sat embedsværket i en umulig forklaringssituation, fordi de med forvaltningsloven i hånden ikke har andre muligheder end at trække tæppet væk under den politiske formand. En formand, der for åben presse fuldstændig tilsidesætter, ikke bare de 233 ejere (140 parceller), der er aktive parter i sagen – men også sit eget embedsværks vurdering. Et embedsværk, der foruden at vurdere, at hele området har ”væsentlig interesse”, også giver ham klar lovhjemmel til at anvende Planlovens §14.
Vi venter spændt på forvaltningens forklaring – ligesom vi stadig venter på en begrundelse på afgørelsen.
Men hvor længe skal vi vente?