Lars Vestergaard (f. 1971) tiltræder stillingen som viceforstander på Vrå Højskole.
Lars er oprindelig uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har både lavet nyheder og dokumentarprogrammer til tv. Han var med til at starte kvindemagasinet Woman og har produceret hardcore nyheder på Ritzaus Bureau.
Lars har siden 2003 skrevet og redigeret bøger for diverse forlag, og de seneste 10 år har han været med til at etablere og lede en række af landets asylcentre. Han har en master i ledelse- og organisationspsykologi og er uddannet i supervision og vejledning.
Lars er entusiastisk friluftsmenneske, dyreelsker, amatørkok, gør det selv-mand og lidt hemmeligt nysgerrig på alt, der har med krop/psyke-sammenhænge at gøre. Han er far til Asbjørn og Astrid, der også vil få deres gang på højskolen.
Lars er fra 1. august 2023 ansat som viceforstander på Vrå Højskole, hvor han blandt andet skal stå for Outdoor-holdet og forsøge at holde styr på medierne i The Newsroom.