Lørdag klokken 15 har Lasse Steffensen mulighed for at spille sin kamp nummer 150 i Vendsyssel FF-trøjen, når vendelboerne på Nord Energi Arena møder Ishøj IF:
– Det er en flot milepæl for vores anfører. Siden debuten i 2019 har Stef været et forbillede på og uden for banen med sin professionalisme, arbejdsindsats og dedikation til klubben. Han går altid forrest, når der skal kæmpes, og er en vigtig del af sammenholdet i truppen, skriver Vendsyssel FF.
– Vi ønsker Stef stort tillykke med jubilæet og håber, at mange af jer møder op på Nord Energi Arena for at fejre ham lørdag og støtte holdet i jagten på tre point.
Kampen lørdag i CampoBet 2. Division mod Ishøj er samtidig sidste hjemmekamp for klubbens direktør Lars Glinvad, som har søgt nye græsgange fra årsskiftet.


