De seneste dages snevejr medfører glatte veje over det meste af Nordjylland, skriver TV2 Nord.
Det opdagede en lastbilchauffør på uheldig vis tidligt fredag morgen, da han kørte ved Uggerby.
Omkring klokken 04:30 mistede en lastbilchauffør kontrollen over køretøjet. Den glatte vej gjorde, at lastbilen gled ud i grøften, hvor den sad fast.
Det oplyser vagthavende hos Nordjyllands Politi, Lau Larsen.
Lastbilen var ikke til gene for trafikken, og den bliver dermed liggende indtil vognmanden kommer og afhenter den.
Der skete ingen skade med chaufføren i forbindelse med uheldet.
Kilde: TV2 Nord.