Af Laura Jensen
Kandidat til KV25
Moderaterne
Gennem mit arbejde i socialpsykiatrien har jeg deltaget i mange oplæg, kurser og foredrag om arbejdet med forskellige diagnoser.
Det er vigtig, at vi har kendskab til forskellige diagnoser og problematikker, men vi må aldrig glemme, at det ikke er diagnosen vi arbejder med – det er mennesket.
I socialpsykiatrien arbejder vi med mennesker, der hver især har forskellige udfordringer og forskellige behov. Ingen passer perfekt ned i en kasse – uanset hvilken kasse.
Har vi kun øje for adfærd og diagnose, risikerer vi at glemme mennesket og kan komme til at begrunde adfærd med diagnose. Det duer ikke. Vi skal være nærværende og nysgerrige på at få en dybere forståelse af det menneske, som har brug for vores hjælp.
Jeg har arbejdet meget med mennesker med misbrugsproblematikker, og har mere end én gang oplevet to borgere med samme afhængighed og overordnet samme følelser omkring sig selv og sit misbrug, men som ellers var dybt forskellige. Kan vi så forvente at den samme behandling er løsningen for dem begge? Ikke rigtigt. Behandling skal tilpasse den enkelte og dennes behov.
Nogle mennesker med udfordringer har brug for at hverdagen gøres meget struktureret og skemalagt. For andre giver struktur yderligere stress og angst, og det skemalagte virker uoverskueligt, inden man overhovedet er gået i gang.
Vi der arbejder med mennesker, skal huske at minde os selv og hinanden om, at hver enkelt borger er unik og har egne behov og ressourcer. Selvom diagnosen og de generelle problematikker på papiret forekommer ens, kan vi ikke forvente, at vi kan gå til mennesker, som var de saml-selv møbler fra IKEA.
