Nordjysk pigekor slår tonen an til fællessang, når miljøminister Lea Wermelin torsdag klokken 14 åbner Naturmødet 2022 i Thunderdome på Sydvestkajen i Hirtshals.
Ligeledes vil moderatorerne Mette Walsted Vestergaard, Jan Falkentoft, Anders Lund Madsen, Vicky Knudsen og Tobias Sandfeld byde velkommen og fortælle, hvad man kan glæde sig til at opleve på deres scener i Hirtshals.
Endelig vil Søren Smalbro, som Naturmødets nye formand og borgmester i Hjørring Kommune, sige velkommen til tre fantastiske dage i Hirtshals.