De to, der skal sørge for, at de unge spillere på Fortunas U16-ligahold får nogle opbyggende timer på træningsbanen og nogle positive erfaringer med fra kampene i U16 liga, er nu fundet.
Det er to nye i staben af Fortuna-trænere, der får ansvaret for U16 ligaholdet:
Casper Krogh Madsen, der skal være cheftræner, kommer til Fortuna fra AaB, hvor han fungerede på både pige- og drengesiden, senest var han Head of Coaching i pigeafdelingen.
Ali Darvishani er ansat som assistenttræner. Han kommer fra AaB, hvor han var assistenttræner hos AaB Women. Tidligere har han været forbi Vendsyssel FF og Hobro IK.
De to er i gang med at skabe gode relationer til spillerne og med at bringe holdet i form til de forestående turneringskampe.
Fortuna befinder sig i en position, hvor der er ambitioner om at bevæge sig på øverste niveau i ungdomsrækkerne og hermed være med til at skabe fremtidens danske, kvindelige fodboldspillere.